Det danske herrelandshold fik søndag en sund lektion i intelligent håndbold, da Sverige på hjemmebane i Malmø vandt finalen i firenationersturneringen med 32-27 efter 14-10 ved pausen. Foran 3700 tilskuere i Baltiska Hallen understregede svenskerne, at holdet går ind til EM-slutrunden på hjemmebane som storfavoritter. Danmark halter stadig et par skridt efter Sverige, når de blå-gule skruer op for blusset, men afstanden er på ingen måde katastrofal. Optimistiske danskere Torben Winthers mandskab er på rette vej, og optimismen kan ikke holdes nede af et femmålsnederlag til et af verdens absolut bedste håndboldmandskaber. I søndagens finale var det endnu engang svenskernes store rutine, der gjorde udslaget. Og når anfører Stefan Løvgren samtidigt er i overdådigt spillehumør, supermålmanden Tomas Svensson nærmest nægter at lade sig passere, og dommernes fløjter er lidt blå-gule i kanterne, så er det svært at besejre et svensk landshold, som oven i købet var sulten efter revanche efter to nederlag til arvefjenden i træk. En smule spænding Danmark var med til 5-5, men så trak hjemmeholdet fra uden at se sig tilbage. I slutfasen nåede danskerne på 24-26, men en række udvisninger bremsede mulighederne for at få skabt den sidste kontakt. »Vi viser, at vi godt kan være med, hvor det sner, og jeg kunne godt tænke mig at have set, hvordan kampen havde udviklet sig, hvis vi havde scoret på de fire-fem 100-procents-chancer, som vi brænder i dag. Men de rutinerede svenskere spillede en stærk kamp, selv om de manglede den mest rutinerede«, sagde Claus Møller Jakobsen, der blev belønnet med en stor stang chokolade. 'De var for kloge' Den danske anfører, Joachim Boldsen, der som vanligt lå som bølgebryder i 5-1-forsvaret, mente, at svenskerne var en tand for kloge. »De spiller ekstremt hurtigt og intelligent. Det er jo meningen, at de skal ind til mig, men de spiller bare uden om, og så kan jeg ikke komme til at slå dem. Jeg står med ryggen til det meste af tiden, men det er mit indtryk, at det sejler lidt inde bag ved. Men det er godt nok, for nu ved vi i det mindste, hvad det er vi skal hjem og arbejde med,« lød det fra anføreren.