Så smuttede der endnu en forsvarsspiller fra Løvernes hule. Krumtappen i FC Københavns bagerste tropper Jacob Laursen underskrev i går en kontrakt på toet halvt år år med Leicester, der er bundprop i Premier League. Gensyn med klubben For den tidligere landsholdsspiller betyder det et gensyn med den bedste engelske række. Før han blev hentet til FCK havde han fire gode år i Derby, hvor han i en længere periode bar anførerbindet. Men på grund af en skilsmisse var hans børn vendt hjem til Danmark, og for at være mere sammen med dem slog han til, da Roy Hodgson for 18 måneder smed et kontraktforslag på bordet. FC København havde papir på Laursen i endnu halvandet år og handlen ventes at indbringe i omegnen af fem millioner kr. Selv om Laursen i forbindelse med skiftet forrige år udtalte, at »FC København bliver min sidste klub«, kommer klubskiftet til Leicester ikke som nogen overraskelse. Det har længe været en offentlig hemmelighed i FCK-kredse, at Jacob Laursen var på vej ud af svingdøren igen for at score en sidste stor kontrakt i udlandet. Forsvaret skiftet ud Lige før jul afskibede mesterklubbens højre backen Thomas Rytter til Wolfsburg og til sommer forventes Niclas Jensen ligeledes af stryge ned over grænsen. Så er han nemlig transferfri og bundesligaklubben Kaiserslautern har et særdeles godt øje til venstrebacken. Den massive trafik væk fra københavnernes bagerste rækker, synes dog ikke at bekymre sportschef Niels Christian Holmstrøm. »Jeg mener, at vi netop i midterforsvaret er godt stillet, hvor vi har kompetente folk som Kim Madsen, Bo Svensson, Diego Tur, Kofi Dakinah, Christian Traoré og ikke mindst vores nystartede Bora Zivkovic fra Silkeborg«, siger Niels Christian Holmstrøm. Den talentfulde AB'er Martin Albrechtsen rapporteres i øvrigt tæt på FC København som erstatning for Laursen. Pengene vil lune godt i klubkassen hos AB, som i sidste regnskabsår havde hele 36 millioner kroner i underskud. Guld for FCK Jacob Laursen har i bogstavligste forstand været guld være for FCK. I sine halvandet år på holdet har han optrådt som en meget solid forsvarsstyrmand, der har udstrålet professionalisme, disciplin og vindermentalitet. Som holdets lederskikkelse har han været sikkerheden selv og bundet forsvaret godt sammen. Laursen, der fik sit store gennembrud i Silkeborg, er typen, der nægter at tabe og vel nok den FCK-spiller, der havde størst betydning for at mesterskabspokalen havnede hos løverne i fjor. Kvaliteter, der tidligere gjorde at han gang på gang blev udtaget til nationalmandskabet, da Bo Johansson var landstræner. Men en forårsdag i 2000 fik han pludselig nok af landsholdsfodbold. Begrundelsen var igen hensynet til familien - og ikke mindst troløse roligans. »Det var temmelig skuffende og irriterende at høre mange af tilskuerne pifte og buhede ad mig, da jeg kom på banen til mit jubilæum i en kamp, hvor vi kvalificerede os til EM, og som derfor burde være en festdag«, begrundede Jacob Laursen sit farvel efter 25 kampe i den rød/hvide trøje. Udsigt til pæn modtagelse Hos FCK-publikummet har Laursen imidlertid været en populær skikkelse og ifølge de første buletinner fra England kan han også se frem til en pæn modtagelse på Leicesters hjemmebane Filbert Street. »Han er lige hvad vi mangler. Jacob har altid været en fantastisk midtforsvarer. Han er den perfekte professionelle fodboldspiller og jeg forventer, han bliver en nøglespiller her i Leicester«, siger den skadede forsvarsspiller Gary Rowett, der spillede sammen med danskeren i to sæsoner i Derby. Jacob Laursen kan formentlig allerede lørdag trække i Leicester-trøjen, når holdet spiller udekamp mod West Ham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























