Håndboldbanens brædder skiftes ud med stole og en udsigt til skrå brædder, når det mandlige danske EM-landshold i håndbold i aften skal i Det kongelige Teater for at overvære forestillingen 'Jean de France'. For hovedparten af spillernes vedkommende bliver det et førstegangs besøg på Gamle Scene. Trup udtaget Besøget på Kongens Nytorv kommer efter et par hårde dages træning i Farum Arena, og efter at landstræner Torben Winther på et spillermøde tirsdag aften fortalte, hvilke 16 spillere, der skal udgøre hans endelige EM-trup - og hvilke seks, der fra nu af har status som reserver. I dag bliver landstrænerens afgørelse offentliggjort på et pressemøde. »Jeg synes ikke, at denne udskilningsfase har præget truppen. Alle har stort set godt vidst, hvor de stod, så der har ikke været megen nervøsitet«, fortalte GOG-spilleren Klavs Bruun Jørgensen i går. »Ganske vist er der virkelig blevet gået hårdt til den under træningen, ja, der har næsten været krig på kniven, når vi har spillet til to mål, men det tager jeg primært som et udtryk for, at alle befinder sig godt i truppen, og at vi gerne vil vise, at vi godt vil spille ordentligt og engageret. Stemningen blandt os er nemlig god«. Testkampe i Sverige I morgen rejser EM-holdet til Sverige, hvor spillerne i weekenden skal gennem de første tre testkampe inden selve slutrunden. Fredag skal holdet møde Jugoslavien, lørdag er modstanderen Schweiz, og søndag venter så den mest interessante af de tre kampe, nemlig mødet med Sverige i Malmö. Og netop svenskerne vil Danmark komme til at møde i EM-mellemrunden i Göteborg. »Mine forventninger til EM? Som sagt er stemningen rigtig god, og kan vi overføre den til kampene, så kan det gå godt. Vi har fået en god indledende pulje, så god, at hvis det på nogen måde skulle gå galt - hvad jeg på ingen måde forventer - så vil det være en ren katastrofe. Jeg tror, vi kan gøre en god figur«, sagde Klavs Bruun Jørgensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.