Forløbet var sjældent udramatisk, da landstræner Torben Winther onsdag eftermiddags satte navn på de 16 mand, der om to uger skal repræsentere Danmark ved EM-slutrunden i Sverige. De 22 spillere i bruttotruppen blev allerede tirsdag aften orienteret om deres respektive roller, mens oplæsningen af de 16 navne heller ikke fremkaldte så meget som et enkelt gisp hos de fremmødte pressefolk. Valgte kreativiteten Eneste reelle spørgsmålstegn var på forhånd, om Torben Winther ville vælge at gardere truppen med en ekstra langskytte eller playmaker, og her faldt valget på det sidste, så FIF's Bo Spellerberg kom med som truppens 16. mand i stedet for Skjerns venstreback Kristian Gjessing. »Det var det sidste valg, jeg skulle foretage, og vi har diskuteret det frem og tilbage, men til sidst bestemte jeg mig for at tilføre angrebet lidt mere kreativitet. De fleste af de hold, vi kommer til at møde, spiller med offensive forsvar, og derfor ville en decideret langskytte måske alligevel ikke komme til sin ret, mens der til gengæld kan blive brug for ekstra hurtighed og gennembrudsstyrke«, argumenterede landstræneren, der dermed valgte sin sidste spiller udelukkende ud fra offensive kvaliteter. Forsvaret er stærkt nok »Jeg mener, at vores forsvar står så godt i øjeblikket, at jeg ikke behøver yderligere gardering der«, lød det selvsikkert fra Torben Winther. Ud af de 16 mand, han tager med til EM-kampene på den anden side af Sundet, er der ni gengangere i forhold til landsholdets sidste større slutrunde - EM for to år siden i Kroatien, mens der er otte, som også var med ved VM-fiaskoen i Egypten i 1999. Erfarne reserver Alligevel har Torben Winther skiftet markant ud på den måde, at de unge spillere, som i de foregående slutrunder hovedsageligt var med for at lære, nu er de bærende kræfter, mens rutinerede folk som Morten Bjerre og Ian Marko Fog onsdag måtte nøjes med at blive udnævnt til reserver. Det betyder, at de sammen med Kristian Gjessing, Kasper Nielsen, Michael Hoffmann og målmand Peter Nørklit skal deltage i træningen op til slutrunden og samtidig holde sig klar til at træde ind i truppen, hvis der opstår skader. 'Skuffende' »Det er naturligvis skuffende ikke at komme med blandt de 16, der skal til Sverige, men der har været 22 stærke spillere i bruttotruppen, og jeg er fortsat indstillet på at gøre mit bedste til træning, selvom det bliver lidt sværere at give sig 100 procent. Omvendt kan der lynhurtigt ske noget, så man ryger ind på holdet, og derfor er man nødt til at være skarp«, siger Ian Marko Fog, der - hvis ikke han bliver indkaldt som reserve - træner med landsholdet indtil torsdag i næste uge, hvorefter han rejser hjem til sin spanske klub Ciudad Real. Træningsturnering i Sverige De 16 EM-spillere rejser i dag til Helsingborg, som skal udgøre basen under weekendens træningsturnering i Sverige, hvor landsholdet i morgen lægger ud mod Jugoslavien. Både Lars Jørgensen og Lasse Boesen døjer dog fortsat med småskader, og derfor har Torben Winther valgt også at tage Michael Hoffmann og Kristian Gjessing med til turneringen, hvor de to øvrige hold er Schweiz og Sverige. Lars Jørgensen og Lasse Boesen regner dog begge med at blive klar til selve slutrunden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























