Et stjernespækket Juventus-mandskab behøvede kun en halvleg for at pille alt hvad der lignede pynt af Udinese i søndagens Serie-A kamp på Delle Alpi. Målene i hjemmeholdets 3-0-sejr blev alle scoret i de første 45 minutter. Eneste dansker på banen var Martin Jørgensen, der blev skiftet ud 10 minutter før slutsignalet. Udinese brændte straffe Det startede ellers som en drøm for Udinese, der allerede efter seks minutters spil fik tildelt straffespark - men den ellers normalt godt sparkende Roberto Muzzi missede den store chanche fra pletten. Ikke den bedste reklame for Muzzi, der har udtalt, at han brænder efter at komme til at spille for netop Juventus. 'Den gamle dame' svarede hårdt igen, og efter et kvarters spil var midtbanespilleren Zambrotta på pletten. Midtbanekollegerne Edgar Davids og tjekken Nedved ville ikke stå tilbage for Zambrotta og sørgede med hver sin fuldtræffer for at lukke kampen. Med sit første sæsonmål sørgede Jose Mari med et godt timet hovedstød for en spinkel 1-0-sejr til Milan i Lecce i aftenens Serie A-kamp. Men milaneserne kan i den grad takke målmand Christian Abbiati, der i kampens slutning præsterede en utrolig refleksredning. Det havde da også været meget ufortjent, hvis Lecce havde fået point, da de kampen igennem kun koncentrerede sig om at holde Milan fra fadet. Gæsterne havde en velspillende Thomas Helveg med i hele kampen, mens Martin Laursen varmede bænken i 90 minutter. Chievo hænger på Sæsonens helt store overraskelse i den bedste italienske fodboldrække, oprykkerne fra Chievo, fortsætter eventyret i Serie A. Søndag hentede det upåagtede mandskab sæsonens tiende sejr, da Atalanta blev besejret med 2-1 i Bergamo. Atalanta bragte sig foran allerede i det 4. minut, men på to mål efter pausen lykkedes det alligevel for oprykkerne at tage alle tre point med hjem fra den svære udekamp. Parma i bundkamp Kriseramte Parma fik kontakt med holdene over nedrykningsstregen efter en dramatisk 4-3 sejr over bundproppen Venezia. Opgøret bød på udvisning af Parmas forsvarskrumtap Fabio Cannavaro. Men trods en mand i undertal lykkedes det for Marco Di Vaio at sikre sejren med et mål i opgørets allersidste minutter - hans tredje mål i kampen. Med hattricket deler Di Vaio topscorerværdigheden i Serie A med Piacenzas Dario Hubner. Begge har scoret 12 gange i denne sæson.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























