Danske fodboldspillere har de klart dårligste skattemæssige forhold i Europa - specielt når det handler om ordninger, der skal sikre dem en lettere overgang fra tilværelsen som feteret fodboldspiller til et civilt erhverv. Det er konklusionen på en større rapport, som revisions- og rådgivningsfirmaet Ernst & Young på foranledning af den internationale spillerforening, FIFPro, har lavet omkring skattesystemerne i 12 forskellige lande. I stort set samtlige andre lande i undersøgelsen eksisterer der således specielt gunstige opsparingsordninger, der skal sikre, at professionelle fodboldspillere sparer op til for eksempel uddannelse eller start af egen virksomhed, den dag karrieren stopper. Samme mulighed har den danske spillerforening gennem flere år efterlyst i Danmark - uden held. »Der er sådan set ikke noget nyt i forslaget om en opsparingsordning for fodboldspillere, men nu har vi en rapport, der konkret viser, hvordan de danske forhold er markant ringere end i vores nabolande«, siger spillerforeningens direktør, Mads Øland, der samtidig peger på det paradoksale i, at Danmark til gengæld tilbyder de mest fordelagtige forhold for udenlandske fodboldspillere. Forskerordning hjælper udlændinge Den såkaldte forskerordning, som betyder, at udenlandsk arbejdskraft i tre år kun skal betale 25 procent i skat, er nemlig bortset fra i Japan den bedste i undersøgelsen. »Alt andet lige er det grotesk, at vi giver udenlandske spillere de bedste forhold, samtidig med at vores egne har de værste. Selvfølgelig er det godt at kunne tiltrække store navne udefra, men det kan da i hvert fald ikke være af sociale hensyn, at for eksempel Hans Backe og Ståle Solbakken skal være særligt begunstiget«, lyder meldingen fra Mads Øland. Ønske om opsparingsordning Han så hellere, at der kom en opsparingsordning, som specielt henvendte sig til den del af de professionelle fodboldspillere, der ikke topper lønskalaen. »De fem procent højestlønnede i Superligaen skal selvfølgelig nok klare sig efter karrieren, men en stor del har ikke samme mulighed for at spare nævneværdigt op, og de kan få vanskeligt ved at tage en uddannelse og samtidig få brød på bordet efter karrieren«, siger Øland, der får opbakning af skatterådgiver Böje Nansen fra Ernst & Young. »Det er vigtigt for samfundet og den enkelte sportsudøver, at der etableres en økonomisk mulighed for, at spilleren efter karrierestop kan få en uddannelse eller komme i gang med en erhvervsmæssig karriere. Derfor bør der være mulighed for, at vi i Danmark etablerer en fradragsberettiget eller lavere beskattet opsparingsordning, som kan frigives i takt med gennemførelse af en uddannelse efter fodboldkarrierens ophør«, udtaler Böje Nansen. Ønsker møde med minister Spillerforeningen har hidtil ikke haft held til at skabe politisk opbakning bag forslaget, men med rapporten fra Ernst & Young i hånden vil Mads Øland bede om et møde med den nye kulturminister Brian Mikkelsen (K). Herfra er meldingen foreløbig, at ministeren endnu ikke ønsker at kommentere en mulig ordning for fodboldspillere, eftersom det vil kræve et større teknisk forarbejde i samarbejde med Skatteministeriet. Brian Mikkelsen siger dog til Politiken, at han er villig til at mødes med spillerforeningen for at høre på deres argumenter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.