Ketsjeren røg en tur hen ad gulvet og armene triumferende i vejret, inden knæet fik et kys som tak for, at det for tredje dag i træk klarede sig smertefrit igennem en kamp på højt internationalt niveau. Jo, Peter Gade var ualmindelig glad, da han efter tre tempofyldte sæt stod i Cirkusbygningens manege som vinder af Copenhagen Masters. Med sejren over verdensranglistens nummer tre, Wong Choong Hann, synes et halvt års trængsler med et slidt højre knæ at være forbi - i hvert fald mærkede Peter Gade intet til skaden undervejs mod sejren til 30.000 kroner. »Indtil tre-fire dage før turneringen kunne jeg stadig fornemme skaden, men hverken i dag eller under de to første kampe mærkede noget som helst i knæet. Det er jeg utrolig glad for«, sagde den danske sejrherre, der fik en smule psykologisk hjælp af finalens dommer på et vitalt tidspunkt i første sæt. Wong Choong Hann servede kort ved stillingen 5-5, Peter Gade lod bolden gå og afventede en kendelse fra dommer Preben Nøies. Han er tydeligvis vant til at have en servedommer under sig og kiggede derfor fra sin stige ned, hvor han eller hun burde sidde. Der blev bare ikke brugt servedommere under turneringen i Cirkusbygningen, så Preben Nøies tog en kvik populær beslutning og dømte serven for kort. Derfra tog Peter Gade to point, sættet og det psykologiske overtag. Han fik efterfølgende lagt godt pres på sin malaysiske modstander og vandt ret overbevisende andet sæt, inden kampen ved stillingen 2-6 i tredje så ud til at skulle tilføres ny spændingen. Peter Gade fandt på det tidspunkt anledning til at teste sig selv i tempoet fra 'gamle dage' - og det med succes. »Jeg mangler selvfølgelig stadig lidt i enkelte elementer af mit spil, men det kompenserer motivationen for. Nu har jeg i to måneder forberedt mig på, at knæet skulle stå sin prøve herinde - og så er det dejligt, når alt lykkes«, sagde Peter Gade og hastede til Danmarks Radios Årsrevy i Herning som optakt til et par dages træningspause. Suveræn Camilla Martin I damesingle var Camilla Martin aldeles suveræn mod verdensranglistens nummer to, Zhang Ning fra Kina, der aldrig kom i gang. I det høje tempo overlod den nu seksdobbelte danske vinder af jule- og nytårsturneringen kun i alt fire point til sin modstander. »Det gik noget nemmere, end jeg havde regnet med. De seneste to gange, vi har mødtes, har jeg reelt ikke haft en chance for at vinde, men i dag manglede hun lidt i hurtigheden. Jeg spillede det spil, jeg skal mod hende«, konstaterede Camilla Martin, der havde tre nederlag mod Zhang Ning bag sig før dagens kamp. I herredouble fik Jim Laugesen, der var en smule plaget af et vrid i foden i fredagens kamp, og Jesper Larsen dokumentation for, at træerne ikke vokser ind i himlen. Efter to indledende sejre, der giver løfter om en position blandt de allerbedste i verden for det nysammensatte par, ventede der øretæver i finalen mod verdensranglistens nummer et, Sigit Budiarto og Candra Wijaya fra Indonesien.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.