Med engagementet af 26-årige René Jørgensen har det danske professionelle cykelmandskab Team Fakta afsluttet rekrutteringen op til den kommende sæson. 15 ryttere står nu på lønningslisten, og dermed har sportsdirektør Kim Andersen det samme antal aktører at råde over som i år, hvor Mikael Kyneb dog var sat ud af spillet stort set hele tiden. »Jeg synes, René fortjener yderligere en chance, og jeg tror på, at han stadig kan udvikle sig, selv om han har været professionel i fire år. Han er trods alt ikke så gammel endnu, og han får hos os muligheden for at vise sin kunnen i knap så krævende løb, som han har været vant til hos CSC Tiscali. Hans første start bliver i Tour de Langkawi i begyndelsen af februar, og her har han tidligere formået at begå sig. Med de 15 mand, vi nu har på lønningslisten, er der ikke råd til flere, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at de senest engagerede må affinde sig med meget beskedne kontrakter. Det betyder en stor omvæltning for svenskeren Magnus Bäckstedt, som har fået en stor gage hos Credit Agricole. Men franskmændene ville ikke have ham længere, og han var selv indstillet på at fortsætte karrieren, så jeg ser frem til det samarbejde«, siger Kim Andersen. Med kontrakten til René Jørgensen har flertallet af de fyrede danske ryttere hos CSC Tiscali fundet nyt job. Michael Steen Nielsen havde på forhånd opgivet dette og sagde desuden nej tak til en seksdageskontrakt, fordi han ønsker at kvitte cykelsporten. Jacob Moe Rasmussen skal derimod være med i Siemens Arena fra 1. til 6. februar, og der er ydermere udsigt til, at han får en landevejstjans hos det danske 3. divisionshold Glud & Marstrand. Rolf Sørensen er tidligere blevet ansat hos Landbouwkrediet og Nicolaj Bo Larsen hos Gerolsteiner. Den første Team fakta-rytter, der skal i aktion i det nye år, er holdets australske kaptajn Scott Sunderland, som stiller op på et rent nationalt mandskab, Australian Institute of Sport, i Tour Down Under fra 15. til 20. januar. Fra 21. til 25. januar skal Team fakta så ligesom CSC Tiscali medvirke i Tour of Qatar med Kurt-Asle Arvesen, Marcus Ljungqvist, Magnus Bäckstedt, Allan Johansen, Allan Bo Andresen, Michael Skelde, Roberto Lochowski samt Manu L'Hoi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























