Lyngby Boldklub udpegede onsdag den mand, der skal stå i spidsen for superligaholdet i foråret. Valget faldt på den nuværende Danmarksserietræner i klubben, Hasse Kuhn, der også sad på trænerbænken, da de glade amatørspillere fra Lyngbys normale serie 3-hold blev lammetævet 7-0 af AGF i efterårssæsonens sidste kamp. Den nyudnævnte superligatræner kalder til træning første gang 12. januar. Og til den tid håber Hasse Kuhn, at en hoben sjællandske amatørspillere med uopfyldte ambitioner har meldt sig under de blå-hvide faner. Træner håber på Superliga-stop »Dørene er åbne for gud og hver mand. Men jeg ikke garantere 100 procent, at vi spiller superligakampe i marts måned«, siger Hasse Kuhn med henvisning til, at DBU på sit repræsentantskabsmøde 9. februar måske vælger at annullere Lyngbys kampe i turneringen for at undgå en farce med forudsigelige kampe og store nederlag til amatørholdet. Selv håber Hasse Kuhn på, at DBU-toppen giver amatørholdet rødt lys i den bedste række. Så bliver Lyngby nemlig kun degraderet til 2. division, mens holdet ryger helt ned i Danmarksserien, hvis det lander på en af de to nedrykningspladser, når sæsonen slutter til maj. »Men skal vi fortsætte i Superligaen, er målet at stille med så stærkt et hold som overhovedet muligt. Jeg kan dog kun bruge spillere, hvor hjertet banker for Lyngby, for klubben gerne vil beholde spillerne efter sommerferien«, siger Hasse Kuhn. Får ikke en krone Til hverdag er Kuhn pædagog på fuld tid. Det job fortsætter han med, for ligesom spillerne får han ikke en krone for tjansen, der ud over kampdag vil byde på 3-4 træningsaftener om ugen. Fra truppen, der fik høvl i Århus regner Hasse Kuhn med, at der til foråret bliver fire gengangere på mandskabet: Målmand Søren Byskov, midtbanespillerne Morten Juul Hansen og Søren Fjorting samt ynglingespilleren Morten Nordstrand. Spillere med Superlia-erfaring på vej Derudover har han fået tilsagn fra en nuværende 1. divisionsspiller og tre 2. divisionsspillere. Træner Kuhn vil ikke ud med navnene på de fire, men siger, at det alle er folk med superligaerfaring. Selv tror Kuhn på, at amatørerne nok skal skabe nogle gedigne overraskelser i den fornemste fodboldrække. »Vi skal nok få revet 10 point ud af forårets 14 kampe«, lyder budet fra den nyudnævnte cheftræner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen