Thomas Rytter var med, da Wolfburg onsdag aften overraskende slog topholdet Leverkusen med 3-1. Også Schalke 04 vandt med Ebbe Sand på scoringstavlen. Thomas Rytter var med i de første 75 minutter, da Wolfsburg onsdag aften overraskende slog topholdet Bayer Leverkusen med hele 3-1 foran 15.000 tilskuere på VFL-Stadion i Wolfsburg. Den tidligere Leverkusen-spiller Robson Ponte satte festen i gang kort før pausefløjtet, og den kroatiske landsholdsspiller Tomislav Maric sikrede Wolfsburg sejren med scoringer i det 57. og 77. minut. Trods nederlaget ligger Bayer Leverkusen fortsat i spidsen af Bundesligaen med 39 point - samme pointtal som Dortmund, der dog har en dårligere målscore. Ebbe Sand scorede i Schalke-sejr I Rostock bidrog den danske landsholdsangriber Ebbe Sand med et enkelt mål og holdkammeraten Marc Wilmots med to, da Schalke 04 slog Hansa Rostock med 3-1 på udebane. Efter 26 minutters spil scorede Ebbe Sand til 2-0. Den 29-årige dansker, der netop er blevet kåret som årets danske fodboldspiller, stod det helt rigtige sted efter et hjørnespark og sendte bolden i mål fra klos hold. Ebbe Sand blev skiftet ud et minut før tid. Kaiserslauterne tabte hjemme 1-3 til 1860 München, mens Köln og Stuttgart spillede uafgjort 0-0 i Köln.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce