Spillemæssigt er norsk fodbold nede i en bølgedal, men når det kommer til fair play, er nordmændene de bedste. Skarpt forfulgt af de fire øvrige nordiske lande, der alle er at finde blandt de otte mest fair spillende nationer. På UEFA's fair play-rangliste halvvejs inde i sæsonen for landskampe og europæiske kampe ligger Sverige nr. to, Finland er treer, Island nr. seks, mens Danmark indtager ottendepladsen på listen, der tæller 51 europæiske fodboldlande. UEFA giver karakter for seks forhold. Gule og røde kort, positivt spil, respekt for modstanderen, respekt for dommeren, ledernes opførsel og tilskuernes opførsel. Forskellig mentalitet FIFA-dommer Kim Milton, der har stor international erfaring efter i mange år at have fløjtet op til både Champions League- og landskampe, mener, at de nordiske topplaceringer især skyldes mentalitetsforskelle. »Syd for Alperne blusser temperamentet en del mere end i Norden, hvor der er en mere afslappet mentalitet«, siger Kim Milton og tilføjer: »På banen er den største forskel efter min mening, at spillerne fra Sydeuropa snyder mere. For eksempel ved at prøve at filme sig til et straffe eller ved at prøve at få dommeren til at give modstanderen et kort. Den slags er mere accepteret sydpå«. Fokus på fairness Den danske topdommer peger desuden på, at der i de nordiske lande er en meget større fokusering på vigtigheden af at optræde fair på grønsværen end i andre dele af Europa. Skal listen tages for gode varer bør den lille fodboldnation Færøerne i øvrigt skamme sig lidt. Den forblæste øgruppe i Atlanterhavet indtager en plads som nr. 46 på ranglisten. Kim Milton påpeger dog, at det ikke nødvendigvis behøver at være et udtryk for, at færingerne er nogle frygtelige bisser. »Jeg tror mere deres placering skyldes, at de jo ikke er verdens bedste fodboldnation. Dermed skal de kæmpe mere for at opnå resultater, og når man er presset, så er man også mere tilbøjelig til at lave flere frispark«, siger Milton. At være de rene spejderdrenge på banen kan i øvrigt vise sig at være en god forretning såvel sportsligt som økonomisk. Det land, der fører listen til sommer, når fodboldsæsonen slutter, får nemlig tildelt en ekstra plads i næste sæsons UEFA Cup.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.