God tid til den enkelte hest
Det er stald Politikens ambition altid at have mindst en hest med engagement i de klassiske løb Grand Prix, Grand Circle, Kriterium og derby, men naturligvis kan særlige omstændigheder gøre, at det i en periode ser anderledes ud. På samme måde er det vores hovedidé, at hestene skal starte karrieren i en alder af tre år efter en lang og kontinuert træningsperiode, så vi på den måde giver enhver af vores heste chancen for en fornuftig udvikling.
Som det ses i vedtægterne, udloddes hestenes vundne præmier, alt efter foreningens økonomi og opsparing til nye heste, og i alt er i udloddet 312.700 kr. i årene 2000-2010. (50-55.000 kr. i de tre bedste år 2003,2004,2006).
Klare linjer i samarbejdet med trænerne
Som I ser på oversigten over stald Politikens heste, har vi haft eller har et glimrende samarbejde med trænerne Ken Ecce, Thomas Fischer, Christian Lindhardt, Steen Juul, Thomas Bonde, René Jonassen og Nicolaj Andersen, og senere vil andre givetvis blive tilbudt træning af en stald Politiken-hest.
I vores valg af trænere til den enkelte hest spiller det ind, at vi i bestyrelsen gerne vil tilgodese forskellige ønsker fra medlemmerne, og at vi i flere flere tilfælde har efterprøvet en hest, som vi har fået tilbudt af en bestemt træner. Havde disse kontakter resulteret i et køb, havde listen over stald Politiken-trænere allerede nu indeholdt flere navne.



























