Da Danmark efter de olympiske guldmedaljer sidste år i Sydney stort set mistede et helt landshold, begyndte Jan Pytlick og hans assistent, Kim Jensen, en møjsommelig proces med at genopbygge et mandskab, der med tiden skulle kunne matche dansk håndbolds tidligere bedrifter. Ved VM i Italien har holdet taget de første spæde skridt tilbage mod verdenseliten efter den ydmyge 10.-plads ved EM sidste år i Rumænien. Med tre sejre på stribe i Bolzano over gode modstandere som Makedonien, Kina og især Frankrig er optimismen vendt tilbage på det danske landshold, der i aftes efter deadline for denne udgave af Politiken spillede mod Ukraine, og Pytlick kan begynde at se sit arbejde bære frugt. »I de tre første kampe er mange af de ting, vi har arbejdet med siden EM, lykkedes. I angrebet synes jeg vores forskellige åbninger begynder at sidde og fungere, men der er da stadig mange elementer, der skal forbedres. Vi begår stadig for mange tekniske fejl, og de skal elimineres«, siger Pytlick. Han hæfter sig ved, at det danske fløjspil er oppe i den klasse, hvor det tidligere har ligget med store spillere som Janne Kolling og Anette Hoffmann. »Vores spil skal blandt andet basere sig på at udnytte fløjene, der har et meget højt teknisk niveau«, siger Jan Pytlick. Han mener, at det danske angrebsspil stadig ikke er flydende nok, men at det hele tiden bliver bedre. Forsvarsmæssigt har det danske mandskab hidtil i turneringen dækket en flad 6:0, som har stået godt i forskellige konstellationer. »Vi er dog nødt til at have nogle alternativer til vores 6:0, og på et eller andet tidspunkt i turneringen vil jeg afprøve vores offensive 3:2:1- opdækning«, siger Jan Pytlick. Den danske landstræner er også tilfreds med at de danske spilleres fysiske styrke er blevet væsentligt forbedret i det seneste år. »Vi har fysisk altid målt os med franskmændene, som er meget stærke. Men vores kamp mod Frankrig forleden viste, at vores arbejde med fysisk træning - også ude i klubberne - har betalt sig. Det var rart at se, at vi kunne matche dem uden problemer«, siger han. Jan Pytlick peger også på opgøret mod Frankrig som et eksempel på den vinderkultur, han vil have opbygget på landsholdet. »Selvom vi i lange perioder af kampen var presset i bund, formår vi at slå Frankrig, og det er et af elementerne i en vinderkultur«, slår Jan Pytlick fast. Vejen til dansk succes ved VM er banet med sejre i de første kampe, men nok så væsentligt er det ifølge Jan Pytlick, at han har kunnet spare nogle ressourcer. Eksempelvis har hans gambling med at udtage tre stregspillere indtil nu båret frugt, fordi der i hver kamp er en af dem, der kan sidde over og på den måde være frisk til næste kamp. »Jeg følte mig utrolig frisk til kampen mod Frankrig, og det var, fordi jeg ikke spillede mod Makedonien«, siger den ene af de tre danske stregspillere, Pernille Hansen. Når det er så vigtigt at spare stregspillerne hænger det sammen med, at de har vigtige forsvarsmæssige roller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
»Nu er vi sparket tilbage til start«: Yderst effektivt våben mod SMS-svindel bliver stoppet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























