Så stod de der igen - spillerne fra FC København. Denne gang på Westfalenstadion i Dortmund, men med præcis samme bitre og lidt forsmåede smag i munden, som for små to uger siden i Parken. I den kamp havde de danske mestre også domineret deres tyske modstandere for til allersidst at blive snydt af et mål i sidste minut, og præcis samme forløb fik returkampen blot med den lille forskel, at målscoreren i det 89. minut denne gang hed Jan Derek Sørensen i stedet for Heiko Herrlich. Misbrugte chancer Dermed sluttede årets europæiske eventyr for FC København med to ærgerlige nederlag på 0-1, og så kan spillerne ellers bruge vinterpausen til at ærgre sig over de mange misbrugte chancer, som betyder, at det er Dortmund og ikke FCK, der i slutningen af februar spiller ottendedelsfinale i UEFA Cuppen. Imponerende lød det dog, da triumfmarchen fra Verdis Aida gjaldede for fuldt drøn ud over tribunerne, mens Dortmunds spillere blev mødt med tilsvarende jubelbrøl. Velorganiseret FCK Alligevel formåede det meget velorganiserede FC København-hold i store dele af kampen at dominere, selvom holdet i det første kvarter kom til at stå lidt for langt tilbage på banen, hvilket blandt andet gav højrebacken Evanilson mulighed for at smide et perfekt indlæg ind til Heiko Herrlich, der dog headede over. I stedet fik FC København styr på spillet, og specielt anfører Christian Lønstrup skabte ro på tingene, mens Zuma løb og løb oppe foran. Sydafrikaneren havde generelt vanskelige vilkår overfor en meget stærk Christoph Metzelder, men angriberen fik som regel meget ud af lidt - for eksempel da han midt i halvlegen lagde en superaflevering på tværs af banen til den fremadstormende Thomas Rytter. Røll og stolpen Hans indlæg havnede helt ovre ved Thomas Røll, der på halvlegens største chance ramte stolpen, og så tippede spilovervægten og chancefordelingen ellers langsomt igen, så svenske Magnus Kihlstedt til sidst i halvlegen måtte hive to store redninger frem i FCK-målet. Efter pausen kombinerede FC København sig imidlertid fortsat frem til flere store tilbud. En lidt tung Heine Fernandez havde således to gigantchancer, der begge blev reddet på målstregen, mens også Thomas Røll måtte se et skud blokeret på vej over stregen. Efterhånden som minutterne gik, lignede det derfor mere og mere en ineffektiv forbandelse over københavnernes målløse angreb, mens det i virkeligheden også føltes som en naturlighed, da den lille tjekkiske tekniker Tomas Rosicky til sidst først sendte en kontrastikning i dybden til Sunday Oliseh. Hans skud blev halvklaret af Kihlstedt, hvorefter norske Jan Derek Sørensen headede riposten ind. Tilfreds med indsats »Jeg er tilfreds med indsatsen, men når man over to kampe ikke formår at score, kan man ikke forvente at gå videre. Vi havde chancerne, men desværre er angriberne ikke skarpe nok i afslutningerne i øjeblikket«, lød kommentaren fra træner Hans Backe, mens også Niclas Jensen så nøgternt på nederlaget. »Det går kun én gang at lave et sent mål og gå videre, og i dag mangler vi lige det sidste. Ligesom i den første kamp i Parken«, sagde landsholdsspilleren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























