Tre danskerklubber slap torsdag aften videre til fjerde runde i UEFA Cuppen. PSV Eindhoven besejrede hjemme PAOK Saloniki, mens Lille og Mikkel Beck sendte Fiorentina hjem med et nederlag. Jon Dahl Tomasson og Feyenoord klarede sig også videre til fjerde runde med uafgjort 2-2 ude mod tyske Freiburg. PSV Eindhoven havde de tre danskere - Jan Heintze, Dennis Rommedahl og Kasper Bøgelund - med fra start. Dennis Rommedahl var i sit vanlige turbohumør og havde flere glimrende indlæg i første halvleg, og allerede efter to minutters spil havde Rommedahl sit andet indlæg, der resulterede i en PSV-scoring af Jan Vennegoor of Hesselink til 1-0. En dårlig start for grækerne, der vandt det første opgør hjemme med 3-2. Efter 33 minutter var det dog georgieren Giorgi Gakhokidze, der øgede føringen, og efter pausen slog Vennegoor of Hesselink til igen og bragte hollænderne foran 3-0, før Luciano De Souza minutter efter reducerede på hovedstød. I overtiden afgjorde Mark van Bommel kampen til 4-1 på straffespark. Beck fik fem minutter Lille vandt hjemme 2-0 over italienske Fiorentina. Mikkel Beck startede vanen tro i internationale kampe på bænken, men blev sendt på banen fem minutter før tid i stedet for Bakari, dog uden at gøre større væsen af sig. Bruno Cheyrou bragte Lille foran i første halvleg, og Mile Sterjovski gjorde det til 2-0 efter pausen. Fiorentinas Andrea Tarozzi fik det røde kort et kvarter før tid for sin anden advarsel. Lille går videre til fjerde runde med en samlet målscore på 3-0. Lyon indhentede tre mål Lyon tog hjemme imod Club Brügge, der havde vundet det første opgør i Belgien med 4-1. Franskmændene skulle dermed vinde 3-0 for at gå videre, og det lykkedes på et hattrick af den tidligere Barcelona-angriber Sonny Anderson. Feyenoord var efter en 1-0-sejr i første opgør på besøg hos tyske Freiburg. Tyskerne kom foran 1-0 ved Sebastian Kehl i første halvleg, mens Levan Kobiaschwili udbyggede føringen fire minutter efter pausen. Feyenoord videre Efter 56 minutter reducerede Feyenoord så til den vigtige 2-1-stilling, der ville sende hollænderne videre. Pierre van Hoojidonk sendte et frispark fra 25 meters afstand i venstre side i en blød bue op i målhjørnet. Fem minutter før tid udlignede hollænderne så til 2-2 ved Leonardo de Vitor Santiago og er videre til fjerde runde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























