Det danske fodboldlandshold fik en lodtrækning til VM i Japan/Sydkorea, der kunne have været værre. Danmark spiller sine kampe i pulje A i Sydkorea og møder Frankrig i den sidste puljekamp den 11. juni kl. 8.30 dansk tid. Forinden møder Danmark Uruguay den 1. juni kl. 11., mens anden puljekamp spilles mod Senegal den 6. juni kl. 13.30. Heintze mellemfornøjet Trods udsigten til mødet med de franske verdensmestre er Danmarks 38-årige anfører, Jan Heintze, fortrøstningsfuld. »Selvfølgelig er Frankrig klar favorit og en svær modstander. Senegal er et af de mindre hold, men tit viser det sig jo, at de hold, man ikke venter så stor modstand fra, overrasker. Mod Uruguay gik det jo fint med 6-1 i Mexico (1986, red.), men det bliver selvfølgelig en helt anden kamp«, siger Jan Heintze. »Men spiller vi op til vores bedste, er der absolut muligheder for os, konkluderer han. Niclas Jensen: Bedre end Sveriges pulje FC København-forsvareren Nicklas Jensen var heller ikke afskrækket over lodtrækningen. »Jeg tror ikke, der er nogle lette puljer. Uruguay er også sydamerikansk fodbold, når det er bedst. Men jeg er da lettet over, ikke at være i Sveriges pulje, hvor der ikke er så meget at snakke om, de skal frem på banen, hvis de vil være med«, sagde Nicklas Jensen til DR. Sverige i dødspulje Mens det danske lodtrækningsheld var nogenlunde, så må svenskerne udbryde et 'jävlar'. Svenskerne møder i sin pulje Argentina, England og Nigeria. Puljen spilles i Japan. Debutant får åbningskamp Turneringens åbningskamp står mellem verdensmestrene Frankrig og VM-debutanten Senegal. Brasilien fik en overkommelig lodtrækning og bør gå videre fra pulje C, der tæller Tyrkiet, Kina og Costa Rica.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce