At søndagens superligakamp på Lyngby Stadion mod Brøndby var den uigenkaldeligt sidste med den nuværende Lyngby-trup og træner Poul Hansen, er helt sikkert. Næste søndag mod AGF er det nye ansigter, der vil bære den blå trøje. Til gengæld tyder mere og mere på, at den traditionsrige klub på selve målstregen kan redde sig for den konkurs, der ellers i sidste uge virkede som den eneste mulige løsning. 700.000 skal skrabes sammen Bestyrelsen for Lyngby Boldklubs amatørbestyrelse arbejder således på højtryk for i første omgang at skaffe de omkring 700.000 kroner, der mangler for at udbetale novemberlønnen til spillertruppen. Hvis de kommer i hus, kan konkursen nemlig i første omgang afværges, hvorefter hele spillertruppen vil blive fritstillet, hvilket vil betyde, at Lyngbys betændte regnskaber ikke længere vil være tynget af tunge lønudgifter, mens holdet spiller videre med de resterende spillere og unge talenter. Hellere 1. division »Vi kæmper for at undgå en konkurs, så vi bevarer vores position i dansk fodbold. Vi vil sikkert rykke ned alligevel, men hellere starte forfra i 1. division end i Danmarksserien«, siger bestyrelsesformand Mikkel Sørensen, der i dag har kaldt hele spillertruppen til møde klokken 10.30. Her skal Lyngbys spillere også tage stilling til, om de med det samme vil indgive konkursbegæring mod klubben, hvilket kun vil give bestyrelsen frist indtil fredag til at skaffe sig akkordordninger med kreditorerne samt penge til løn. Et flertal i spillertruppen er dog som udgangspunkt villige til at strække sig langt for at hjælpe klubben videre, selvom det ikke bliver med dem som ansatte. »Jeg har været i den her klub i otte år, og den har givet mig utroligt meget. Derfor vil jeg også gøre alt for at hjælpe de mennesker, der nu prøver at redde stumperne«, siger forsvarsspilleren Morten Petersen, der dog tvivler på, at pengene kan skaffes. Lidt optimisme Der var dog lidt optimistiske toner hos Lyngbys ledelse efter kampen. Specielt fordi, der ifølge Mikkel Sørensen var hentet mundtlige tilsagn om akkordordninger med storkreditorerne Lyngby-Taarbæk Kommune og Unibank. Derimod endnu ikke hos Told & Skat, som bliver en stor hurdle i forsøget på at få redningsplanen til at lykkes. Lynhandel En anden udvej kan også være en lynhandel med en af de engelske klubber, der var på tribunen til søndagens kamp og ikke har lagt skjul på, at en udgift i området af en halv million kroner ikke vil afholde dem fra at handle med det samme. Samtidig appellerer Mikkel Sørensen fortsat til andre klubber om i den kommende tid at udvise etik og betale Lyngby en mindre overgangssum for fritstillede spillere, ligesom Brøndby gjorde, da de i sommers hentede Mads Jørgensen i AGF. Brøndby skulle efter sigende allerede have givet tilsagn om at lægge et mindre beløb i Lyngbys kasse for ikke at benytte angriberen Mads Juncker i søndagens kamp. Mads Juncker er i øjeblikket i forhandlinger med netop Brøndby.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























