AaB vandt for første gang i seks kampe i Superligaen - 4-0 over konkurstruede Lyngby - men efter opgøret samlede interessen sig om Lyngby, der måske har spillet sin sidste superligakamp med spillere på kontrakt, hvis ikke generalforsamlingen i Lyngby BK onsdag aften godkender en samarbejdsaftale med Farum, og løsningen i stedet er konkurs. Lyngbys bedste fodboldhold sendes ved konkurs fra næste sæson ned i 2. division, mens man i resten af denne sæson må spille færdig med tre danmarksseriespillere, der ikke har kontrakt og et nyoprykket serie 3-hold, der i fire uger har holdt juleferie. Det er den situation, der meget let kan opstå efter onsdag aften, og som sætter de meget store økonomiske problemer i topfodbolden i Danmark i et perspektiv, som ingen fodboldleder kan være stolt af. »Jeg tror, det er sidste gang, jeg har stået og været træner på sidelinjen i Superligaen som træner for Lyngby. Som jeg bedømmer det, er der under 20 procents chance for, at generalforsamlingen godkender Farum-løsningen, og så forventer jeg da, at klubben torsdag morgen lader sig erklære konkurs, og så må jeg ud som arbejdsløs og hente min månedsløn på støtten«, sagde Lyngbys karismatiske træner Poul Hansen med et skævt smil og et ansigtsudtryk, der tydeligt fortalte, at han var godt træt af situationen, som siden 12. august har præget dagligdagen. »Klubben kan selvfølgelig vælge at trække lønudbetalingen til 7. december, som det er sket de sidste tre gange vi skulle have løn. Når så pengene ikke er der, kan de tage konkursen, men når den eneste udsigt er konkurs, har jeg da svært ved at tro, at man gør det. Vælger klubben det, skal vi nok stille op i loyalitet, for jeg tror ikke på, at spillerne nægter at spille«. »Hvis konkursen kommer, vil vi til næste uges tv-kamp mod topholdet Brøndby stille med et hold med tre spillere fra danmarksserieholdet, der ikke er på kontrakt. Det er Søren Fjorting, Morten Juul Hansen og målmand Søren Byskov. Resten af spillerne vil komme fra det nyoprykkede serie 3-hold, som ikke har rørt en fodbold i fire uger«, sagde Poul Hansen. »Jeg har allerede besluttet, at så er jeg ikke træner, og i stedet vælger jeg at gå på støtten. Det bliver i stedet danmarksserietræner Hasse Kuhn, der må tage ansvaret. Lige nu har jeg ikke noget job, hvis klubben går konkurs, men jeg har da kontakter til andre klubber, men lige nu har jeg udsigt til, at jeg må stille mig i arbejdsløshedskøen efter på torsdag«. »Tager jeg de bedste 15 spillere i min trup, vil de alle kunne begå sig i Superligaen, men mange har det problem, at de vil blive i Københavnsområdet, og så er der måske kun tre-fire spillere, der kan få kontrakt med en superliga-klub, da de fleste klubber har deres trup, som de vil have den for resten af sæsonen. Så alle kan vel forstå, at når man i 15 uger som et ungt menneske har haft hængende over hovedet, at man måske næste dag stod uden arbejde, så er der ikke meget moral og gejst tilbage, når vi som mod AaB kommer bagud på en dum fejl efter kun ni minutter«, tilføjede Poul Hansen. Det var en dum fejl af målmand Claus Fallentin, der satte hjemmeholdet i gang. Han gik forkert af en høj bold, og så kunne Indrek Zelinski sparke bag over sig selv til 1-0, og score for første gang siden 10. oktober, hvor modstanderen også var Lyngby. AaB kom foran 2-0 efter 23 minutter, da Brian Priske sparkede hårdt ind fra højresiden, og midt for mål kom Zelinski løbende og scorede. I halvlegens sidste minut var Lyngby uheldig med ikke at få reduceret til 1-2, da Rasmus Marvits headede på overliggeren. Efter at Lyngby var kommet bagud 2-0, styrede de spillet og imponerede i den vanskelig situation, som klub og spillere står i. I anden halvleg var der spillet 11 minutter, da en ripost havnede hos Peter Tranberg, der flugtede i nettet til 3-0. 12 minutter før tid kunne Indrek Zelinski score sit tredje mål, så han på topscorerlisten nåede op på 11 mål ligesom Brøndbys Peter Madsen, da han sparkede et straffespark i nettet til 4-0.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























