Joachim Boldsen, anfører for det mandlige håndboldlandshold, kan godt føle sig en anelse underprioriteret i øjeblikket. Først måtte han notere sig, at Dansk Håndbold Forbund vil spare udgiften til en læge under EM-slutrunden i Sverige efter nytår, og i tirsdagens udgave af Politiken kunne Ajax/Farum-spilleren læse, at forbundet ikke har planer om foreløbig at skaffe hjemmebane til mændene ved en slutrunde. Den fordel bliver i øjeblikket forbeholdt kvindelandsholdet, som gennem 1990'erne har bevist deres salgsværdi. Derfor har Jan Pytlicks hold hjemmebane ved EM om et år, mens DHF ingen planer har om at ansøge om et tilsvarende arrangement for mændene i 2004. »Selvfølgelig er det vores store håb at få lov til at spille en slutrunde på hjemmebane. Dels fordi det giver en kæmpe fordel, dels fordi vi gerne vil vise os frem over for publikum herhjemme«, siger Joachim Boldsen, der forstår de økonomiske realiteter. »Vi skal først bevise, at vi kan sælge varen. Kvinderne fik også først slutrunderne, efter de havde fået succes, så på den måde er det op til os selv«, kommer det fra anføreren, der får en smag af hjemmebane ved den kommende EM-slutrunde, idet Danmark skal spiller de tre indledende kampe i Helsingborg, og hvis det går godt, vil DHF overveje fremtiden. »Det er en afvejning af, hvor meget vi kan overkomme. Med damernes slutrunde næste år søger vi ikke om EM for herrerne i 2004. Til gengæld kan det komme på tale i 2006«, siger DHF's formand, Søren Høg Thomsen. Han påpeger desuden, at det er noget lettere at få værtskabet for en slutrunde hos kvinderne end hos mændene, hvor der traditionelt er flere ansøgerlande.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.