Den 20-årig australske ketsjersvinger Lleyton Hewitt beviste søndag morgen dansk tid, at han lige nu er verdens bedste tennisspiller. Efter lidt under to timer havde den australske tenniskomet sat franskmanden Sebastien Grosjean til vægs med 6-3, 6-3, 6-4 i finalen om Masters Cup i Australien. Med sejren fuldbyrdede han en uge, hvor han for bare to dage siden blev den yngste etter på verdensranglisten i tennis nogensinde, og han slutter som vinder af ATP´s Champions Race-verdensrangliste foran brasilianske Gustavo Kuerten. Lleyton Hewitt så ikke ud til at være generet af den skade i lysken, der gav problemer i lørdagens semifinale mod Juan Carlos Ferrero. Tværtimod blev Sebastien Grosjean mere og mere frustreret af at se den australske hurtigløber styre begivenhederne fra baglinien. Den syvende seedede franskmand havde været turneringens store overraskelse, men i finalen var der ikke mere saft tilbage i slagene. Sejren var Lleyton Hewitts sjette i år og 12. i karrieren, og den indbringer halvanden million dollar til den 20-årige australske tennisknægt. De to finalister vil formentlig møde hinanden igen om 14 dage, når Australien og Frankrig mødes i Davis Cup-finalen i Melbourne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce