Danskerne får 400 timers koncentreret fodbold på dansk TV næste sommer. Det ligger fast efter, at Danmarks Radio (DR), TV 2 og Canal Digital er blevet enige om den fordeling, som gør, at danskerne ikke behøver gå glip af en eneste kamp fra VM i fodbold i Japan og Sydkorea. Samtlige kampe fra åbningskampen den 31. maj til finalen den 30. juni sendes på de danske kanaler. DR og TV 2 sender hver 23 kampe direkte, mens Canal Digital sender 19, som derefter sendes forskudt på de to landsdækkende kanaler senere på aftenen. TV2 indleder De to landsdækkende TV-stationer har fordelt de danske kampe imellem sig ved en lodtrækning torsdag. TV 2 sender Danmarks første og tredje kamp i den indledende runde, mens DR sender åbningskampen og Danmarks anden kamp. Derefter går Danmarks kampe på skift mellem TV-stationerne, hvis Gravesen, Sand og de andre kvalificerer sig videre fra den indledende runde. DR sender således ottendedelsfinalen, TV 2 kvartfinalen og så videre. TV-stationerne har valgt den optimistiske synsvinkel med hensyn til finalen. Den sender de begge direkte. For de morgenduelige VM-kampene er primært for TV-seere, som ikke er på arbejde. De direkte kampe sendes nemlig klokken 8.30, 11.00 og 13.30 dansk tid. Derfor sendes de bedste kampe forskudt senere. DR og TV 2 fortsætter med at dele goderne, som de begge har betalt omkring 17 millioner danske kroner for. Derfor skiftes de til hver aften at sende en times reportager fra deres respektive VM-studier mellem klokken 20 og 21, og de sørger for ikke at overlappe hinandens nyhedsudsendelser. Spilletidspunkterne betyder, at radioen bliver en vigtig del af de europæiske fodboldfans hverdag, og DR opretter også et radiostudie i Seoul. DR håber på samarbejde med betalingskanal DR's sportschef Jørgen Steen Nielsen håber, at det nye samarbejde mellem public servicestationerne og pay-per-view-stationen Canal Digital kan give nye muligheder på rettighedsområdet. »Den danske TV-aftale har i alt kostet omkring 55 millioner kroner. Det havde DR ikke kunnet betale alene, og jeg tvivler på, at TV 2 ser anderledes på det. Nu har vi fået den sammen, og jeg håber, at vi måske kan gøre det samme med Champions League, som vi naturligvis gerne vil sende på DR og TV 2«, siger DR-chefen. Lodtrækning om tre uger Den 1. december trækkes der lod til grupperne ved VM. Lodtrækningen sendes direkte fra Seoul på DR klokken 12.30. Priserne for tv-rettighederne ved fodbold-VM har aldrig været dyrere. Derfor er TV-seerne i Frankrig og Italien stadig ikke sikret landsdækkende tv fra begivenheden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.