Siden Danmarks Idræts-Forbund, DIF, meddelte, at man som led i besparelser, havde i sinde at nedlægge sin flygtninge- og indvandrertjeneste har organisationen lagt ryg til voldsom kritik. Men nu ser det ud som om, den roste tjeneste alligevel ikke bliver sparet væk. Forventer godkendelse Dansk Boldspil-Union, DBU, har nemlig tilbudt DIF at bidrage med 400.000 kr. årligt, og det har været med til at løse problemet. Derfor forventer DIF formand, Kai Holm, at man i dag på et bestyrelsesmøde, hvor næste års budget skal vedtages, beslutter at fortsætte arbejdet. »Det ligger der en indstilling om fra økonomiudvalget, og den bakker jeg op om, fordi budgettet stadig er afbalanceret. Men jeg har ingen ideologiske holdninger til det«, siger Kai Holm til Politiken. DBU har forhandlet med DIF om en løsning vedrørende tjenesten, og i sidste uge tilbød det største specialforbund under DIF så at spytte 400.000 kroner i kassen. »Ud af de 1,3 mio. kr., der skulle spares, ville de 80 procent berøre DBU's klubber. Jeg har hele tiden sagt, at kunne vi nærme os de 800.000 kroner, så kunne vi arbejde videre med projektet, og vi er ikke færdige med at afsøge muligheder for støtte, så det tyder på, at vi vælger at fortsætte med tjenesten«, siger Kai Holm. Håber på hjælp fra ministerier De to ansatte konsulenter, der under hele forløbet har høstet mange roser for deres opsøgende arbejde, er aldrig blevet fyret og bliver det nu heller ikke. Den oprindelige besparelse lød på 1,3 mio. kr., men da DIF har fastholdt, at en række idrætsprojekter i Røde Kors-opsamlingslejre ikke skal fortsætte, har organisationen efter DBU's bidrag haft til opgave at finde 600.000 kr. DIF håber på, at der er hjælp af hente i både Indenrigsministeriet og Socialministeriet. Derudover har man skåret lidt i det bloktilskud, som specialforbundene får, på administrationen og samtidig arbejder man med et mindre og mere kosmetisk overskud. Kai Holm, der gennem hele forløbet har forsvaret besparelsen med, at flygtninge- og indvandrerarbejdet ikke er et af DIF's kerneområder, afviser, at han har måttet sande, at tjenesten var vigtigere, end han havde regnet med. Stærkt fællesskab På DIF's årsmøde i oktober var der da heller ingen specialforbund, der gik på talerstolen og ytrede modstand mod besparelsen. Specialforbundenes bekymring har i højere grad handlet om, at DIF også havde planer om at spare forbundenes kollektive forsikring væk. »Men jeg har måtte sande, at fællesskabsfølelsen i specialforbundene er stærk, og stærkere end forventet«, siger Kai Holm og hentyder til forsikringsaftalerne. DIF har derfor forsøgt at tilgodese de store forbund, som har ønsket, at flygtninge- og indvandrertjenesten fortsætter, fordi de ifølge Kai Holm får mest gavn af den, og samtidig sikre, at de små forbund ikke er blevet ramt på deres tilskud.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























