Efter en økonomisk redning fem minutter i konkurs-tid, ser fremtiden stadig ikke solid og sikker ud for Superliga-klubben Lyngby FC. Men det lysner forude. Lønningerne blev onsdag udbetalt, og formand for Lyngby FC, Jørn Terkelsen, er nået til enighed med 1. divisionsklubben Farum Boldklub på mange punkter. »Vi er enige om, at begge byers navne skal indgå i klubbens nye navn. Vi skal spille hjemmekampene i Farum Park, og Lyngbys viking skal indgå i logoet«, siger Jørn Terkelsen. De to klubber arbejder hen mod en overbygning, hvor de to professionelle afdelinger af Lyngby FC og Farum Boldklub glider ind i hinanden og fortsætter med Lyngbys Superliga-licens.
Fodbold: Farum og Lyngby enige om det meste
Lyt til artiklen