Koldings håndboldkvinder var tæt på at sørge for en overraskelse mod Viborg i kvindernes pokalsemifinale i håndbold tirsdag aften. Men de gæstende favoritter fra Viborg snuppede sejren i kampens allersidste minutter med cifrene 28-26. Som da Viborg besejrede Kolding med knebne 20-19 i søndagens ligakamp, så blev det en tæt kamp fra første fløjt i pokalkampen i Kolding Hallen. Skiftedes til at føre I de første 30 minutter skiftedes de to hold til at tage føringen med et enkelt mål. Dog fik Kolding bragt sig i front med tre mål, da der resterede otte minutter, efter at Lotte Kiærskou havde brændt straffekast for Viborg, mens Olivera Mugosa sikkert scorede fra pletten i den anden ende. Viborg fik dog udlignet til 13-13, og ved pause var stillingen fortsat lige 15-15. Viborgs bagspillere havde store problemer med at få sammenspillet til at køre og tilspille sig oplagte målchancer. Således fik Viborg kun scoret en enkelt gang i de første 10 minutter i anden halvleg. Men det kneb også lidt i den anden ende med at få sendt bolden i nettet, hvorfor Viborg fortsat formåede at holde fast. Ikke stor sccoringslyst Efter 13 minutter fik Kolding dog bragt sig i front med 20-18 efter to gode scoringer af holdets unge fløj Lene Degn. Det var hjemmeholdet, der havde gejsten og viljen, men det rutinerende Viborg-hold var bestemt ikke slået før det sidste fløjt, og mens bagspillerne hos Viborg ikke havde den store scoringslyst, så slog stregspiller Natalija Derjugina til og blev sit holds topscorer med ni mål. Stillingen fortsatte med at være jævnbyrdig, og først med tre minutter igen scorede Heidi Astrup på straffe til 27-26, inden Natalija Derjugina slog sejren fast med en sidste scoring. Finalen spilles den 30. december i Århus Arena.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























