For femte gang i træk måtte Lyngby FC forlade en Superligakamp som tabere, da den konkurstruede fodboldklub hjemme på Lyngby Stadion søndag tabte 3-2 til OB. Med nederlaget er Lyngby nu kun et point over nedrykningsstregen. Tiden var gået i stå på Lyngby Stadion. Det var som om, at det stillestående stadionur på Lyngbys hjemmebane havde fået nok. Eller bare ville fastholde tiden, hvor Lyngbys fremtid vitterligt lå på Lyngby Stadion og ikke uden for Lyngby. Men fremtiden i Ballerup er uundgåelig, og med Lyngbys 2-3- nederlag til OB, ligner det unægtelig en fremtid i 1.division. Lyngby havde før OB-dysten ikke sunget sejrssang siden 12. august, og sidste gang de blå-hvide fik point var i september måneds 2-2-kamp netop mod OB. Lyngbys pinlige 2-4-nederlag mod Næstved i onsdagens pokalkamp var heller ikke den mest appetitlige forret til søndagens hovedret på Lyngby Stadion. Cheftræner Poul Hansen havde vraget Christian Magleby og Kim Christensen som en konsekvens af den seneste tids miserable resultater. I stedet var 21-årige Niels Lodberg atter med i Lyngbys trup, hvilket skulle vise sig at være en vellykket disposition. Poul Hansen havde derudover, stik imod sin offensivt indstillede spillestil, dikteret primitiv fodbold fra første fløjt. En beton-midtbane på fem spillere, mens angriber Bradley August var ene og alene i front. »Vi skulle vinde denne kamp for enhver pris. Derfor skulle mine spillere ikke tænke på flot fodbold, men hård fight. Taktikken gik helt ærligt ud på at hælde bolde op til August og så se, hvad der skete«, sagde Poul Hansen om den nærmest desperate taktik. Og den enkle, defensive strategi viste sig være succesfuld langt hen ad vejen. Godt nok kom OB foran ved Torben Sangild, men Lyngby-mandskabet kæmpede videre, som var deres fodboldliv på spil. Med et solidt forsvar, hvor Morten Petersen og Lennart Lynge styrede tropperne, og en brav midtbane med Niels Lodberg og Ayeni Bosun som de bedste, var Lyngby konstant farlige for et tungt og tilfældigt spillende OB-hold. Med to scoringer af Niels Lodberg - Karim Zaza viste ikke prangende målmandsspil ved nogle af målene - så det ud til, at heldet endeligt smilede til den trængte klub. Men da først Dennis Siim på et lækkert frisparksmål og dernæst indskiftede Carsten Hemmingsen fem minutter før tid kynisk fjernede smilet, var den fortsatte sportslige fiasko for Lyngby en realitet. At midtbanegeneralen Lars Bohinen og Mikkel Bo Jensen begge måtte udgå på grund af skader, gjorde heller ikke livet lettere for Lyngby-spillerne. Det var ellers ikke fordi, fynboerne viste høj spillemæssig klasse. En nærmest gennemsigtig midtbane og et rystende usikkert forsvar, hvor Michael Hemmingsen virkede, som om han ikke rigtig var tilstede, kunne ikke forhindre OB's flotte sejrsrække. Ni kampe uden et nederlag, hvor onsdagens 4-2-sejr over Brøndby var den foreløbige kulmination på fynboernes stabile periode. OB-træner Troels Bech indrømmede da også, at hans legionærer kunne have været mere engagerede. »Det er nok en af vores dårligste kampe. Vi har ikke meget spil og scorer efter tre dødbolde. Men vi havde heldet i dag, hvilket jo er en vigtig medspiller i fodboldens verden«, sagde han. En medspiller som Lyngby manglede trods flittige forsøg på Zazas mål blandt andet et forsøg på stolpen kort før slutfløjtet. Selv tomålsskytten for Lyngby kunne efter kampen ikke glæde sig. »Stemningen i truppen før kampen var fantastisk god. Nu er vi alle fuldstændig nede. Vi holder taktikken til fulde og bør vinde kampen. Det eneste, vi kan glæde os over i denne sportsligt dårlige uge, er, at vi kan fortsætte i Ballerup«, sagde den unge Lyngby-spiller. Lyngby-chef Poul Hansen glædede sig også over fremtiden i Ballerup, men kunne ikke forstå den udeblevne sejr. »Jeg kan ikke se, hvad vi kan gøre anderledes. Vi har hele spillet og skal vinde kampen. Dette er et udtryk for frustrationer over al den turbulens, der har været. Det er et udtryk for, at vi er et bundhold, der mangler heldet«, kom det fra en skuffet Poul Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























