0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Choksejr til Vejle over Aab

Aab - Vejle 4-2

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vejle-målmanden Søren Jensen fik besked på at afløse Boye Habekost under opvarmningen en halv time før start. Vejle scorede for første gang i denne sæson fire kampe i samme kamp.AaB led sæsonens første nederlag på udebane. Det seneste udenederlag fra 10. juni var på 0-4 mod AGF.

Med en halv time til kickoff fik Søren Jensen besked på, at han skulle debutere i Vejle-målet mod AaB. Boye Habekost måtte melde fra på grund af en knæskade, og i hast blev der ringet til Stig Olsen, der kom drønende fem minutter før tid for at sætte sigt på bænken som reserve for Søren Jensen.

Trods den turbulente optakt virkede Søren Jensen fra første minut og hele vejen igennem rolig og velovervejet i det, han foretog sig mellem stængerne og ude i feltet, og han lagde ud med et fornemt indslag, da han gik frem og klarede et skud fra den helt frie Andres Oper ved 0-0.

Det var en vigtig redning i en Superliga-fodboldkamp, der skulle vise sig at blive en meget interessant, underholdende og medrivende forestilling, som hjemmeholdet fortjent vandt 4-2 over tabellens nummer to.

»Det var spændende og sjovt at være med, især fordi hele holdet spillede en rigtig god kamp. Selv da AaB kom op på 2-2, følte jeg, at vi var ovenpå og ville tage alle tre point«, sagde Søren Jensen i omklædningsrummet. Han kom til VB ved årsskiftet efter syv år i Vejle FC. Søren Jensen kunne ikke gøre noget ved de to aalborgensiske scoringer.

Stefan Bidstrup reducerede lige før pausen på et straffe dømt for hands mod Klaus Eskildsen, der ville have frispark, fordi han blev skubbet. Og Henrik Rasmussen udlignede ved at sparke et direkte frispark fra 20 meter ind via den ene stolpe. Til gengæld så kollega Jimmy Nielsen ikke så godt ud, da Nicolai Jørgensen bragte Vejle på 1-0. Vejlenseren opdagede, at Jimmy Nielsen stod syv-otte meter ude, og han sendte fra 32 meter præcist bolden ind over den overrumplede AaB-keeper. Eminent sparketeknik og et frækt og flot mål.

Ved Ulrik Ballings 2-0-pletskud var Jimmy Nielsen sagesløs. Balling tog en lang Lasse Lauth-centring ned, drejede rundt og bankede bolden i kassen. Jimmy Nielsen kunne bebrejde sine forsvarere, at de dækkede skidt op. Efter at Jan Sønksen havde kanoneret 3-2-føringen ind efter en kort frisparksbold inde i feltet som følge af, at Thomas Bælum havde lagt tilbage til Jimmy Nielsen, sluttede indskiftede Jerry Brown (meget veloplagt og gennembruds-farlig) Vejle-festen af med en teknisk lækkerbisken, da han fra en spids vinkel på brillant vis lirkede bolden over den frem-stormende målmand og i kassen.

Det var Alex Nørlund, der med en herlig indenomsaflevering lagde op til Jerry Browns 4-2-scoring. Nørlund var i hopla som kreatør og igangsætter i en kamp, hvor de dygtige Vejle-teknikere var mere effektive end de fysisk stærkere gæster, der ikke kunne udnytte nogle store chancer og i lange perioder afleverede dårligt og spillede usammenhængende.

Alex Nørlund tænker fodbold. Han kan starte angreb med afleveringer, der ligger, hvor de skal, fordi han kan se huller og muligheder, inden modstanderne lukker af. Han boltrede sig dejligt som hængende angriber og udnyttede, at AaB'erne gav ham megen plads. Det var taktisk smart af hjemmeholdet kun at have Ulrik Balling på toppen, hvor to-tre AaBere passede på ham, og så hurtigt sende folk frem til at støtte Balling, når bolden var erobret. »Vi brugte også kanterne godt - og det vigtigste var, at alle mand arbejdede og viste den rette indstilling. Vi har hele ugen talt om, at vi ikke kunne være indsatsen i den sidste time i AB-kampen bekendt, og vi har overbevist hinanden om, at vi er gode nok til Superligaen«, forklarede Alex Nørlund.

Sådan så det ud i går, da Vejle fik den første sejr i otte kampe, fordi vejlenserne ville og kunne mere end gæsterne. Jan Sønksen var solid og klog i forsvaret, backerne Jesper Olesen og Peter Gravesen, der gik godt med frem, fik på skift neutraliseret AaB's stortalent Michael Silberbauer, der først spillede i venstre så i højre side, men aldrig kom ind i kampen. Anfører Henrik Rasmussen sled i det for at få facon over AaB-spillet, og han kunne ramme medspillerne med sine afleveringer. Mange andre hos AaB kunne ikke. Og forsvaret så i mange situationer tøvende ud over for den rappe Ulrik Balling og den skudstærke Nicolai Jørgensen.

Det er et stort tab for AaB, at stopperen Kleber Saarenpää er ude resten af efteråret med en skade. Både nordmanden Bård Borgersen og Thomas Bælum virkede usikre og uden pondus og konsekvens i indgrebene, og det må være oplagt, at veteranen Torben Boye skal bruges igen i midterforsvaret hos AaB, der har ladet otte mål gå ind i de to seneste superligakampe.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere