Manchester United er videre i Champions League i fodbold, efter at de engelske mestre tirsdag aften vandt 3-0 over græske Olympiakos. De engelske mestre kunne det hele i kampens sidste kvarter, hvor Ole-Gunnar Solskjær, Ryan Joseph Giggs og Ruud Van Nistelrooy sikrede Manchester United billetten til andet gruppespil i den prestigefyldte turnering. Tirsdag aftens kampe var skæbneaften for en række topklubber i Champions League i fodbold, og en af dem var gruppe G's engelske mestre fra Manchester United, der i sidste runde tabte til spanske Deportivo La Coruña. Skulle de engelske mestre videre i den prestigefyldte turnering, var en sejr over femte rundes græske modstander i Champions League, Olympiakos, et must. Olympiakos havde endnu ikke vundet en kamp på udebane i Champions League, og det lykkedes heller ikke i Old Traffords dramatiske kulisse, hvor de jublende fans sørgede for atmosfæren. Målene lod vente længe på sig, og selvom det ikke skortede på chancer til begge hold, stod der kedelige 0-0 ved pausen. Ole Gunner forløste United havde egentlig fortjent at gå til pause med en føring efter flere skud på stolpen med anfører David Beckham som giftig afslutter. I anden halvleg lagde grækerne aggressivt ud med flere skud på målrammen i de første minutter. Og ikke blot himlen over Old Trafford var sort, da Olympiakos' målmand med en pragtredning afværgede et straffespark fra David Beckham tilkæmpet af Van Nistelrooy. Men de bekymrede miner blev vendt til jubel, da Ole-Gunnar Solskjær, der er berømt og berygtet for at blive skiftet ind og score, netop blev det og sendte bolden i nettet til den befriende føring 1-0. Derefter blev grækerne til statister, og Ryan Joseph Giggs og Ruud Van Nistelrooy gjorde det til 3-0. Med Uniteds sejr over Olympiakos har englænderne ni point i gruppe G, det samme har Deportivo efter uafgjort 1-1 mod Lille med Mikkel Beck ventende på bænken. Gruppe E I gruppe E kunne Juventus med en sejr over FC Porto sikre sig adgang til mellemspillet som klar etter i gruppen. Italienerne mødte uden deres chilenske angriber, Marcelo Salas, der er skadet, men i stedet tog Del Piero, Paolo Iglesias Montero og David Trezeguet over, og med et mål hver sikrede de Juventus 3-1 og førstepladsen i gruppe E med 10 point. Kampen om andenpladsen i gruppen er stadig åben mellem Porto og Celtic. Øvrige kampe Leverkusen spillede også sig selv videre i Champions League med en 2-1 sejr over tyrkiske Fenerbahce. Tyrkerne har haft svært ved at følge med i den prestigefyldte turnering, og nederlaget til Leverkusen var det femte på stribe. Spanske Deportivo la Coruna spillede uafgjort 1-1 mod franske Lille, og mens spanierne er videre i Champions League, må Lille fortsætte fodboldspillet i UEFA-Cuppen. Til gengæld var der ikke meget tvivl om Barcelonas videre færd i Champions league, da det spanske storhold sendte franske Lyon ud i kulden med et nederlag på 2-3 - og dermed selv er sikkert videre. Bayern München kvalificerede sig med en 3-1 sejr over Feyenoord, der var uden skadede Jon Dahl Tomasson på bænken. Når sjette runde er spillet, er halvdelen af de 32 hold ude af Champions Leagues otte puljer. De resterende 16 er videre i den prestigefyldte turnering, der samlet har et budget på over fem milliarder danske kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























