Den 28-årige landsholdsspiller i basketball Mikkel Langager har været professionel i forskellige lande i en årrække, men lige nu er han uden kontrakt - og det betyder, at han, formentlig, kan være med på det udvalgte Magic Great Danes hold, der starter deltagelsen i NEBL-ligaen med to hjemmekampe, i morgen aften i Brøndby og på lørdag i Århus. Mikkel Langager træner med NEBL-truppen i dag, og det danske basketballforbunds generalsekretær, Birgitte Melbye, arbejder ihærdigt på at skaffe den nødvendige spilletilladelse i sidste øjeblik. Mikkel Langager bor for tiden med sin familie i Horsens, og han er blevet tilmeldt som spiller i Horsens IC, hvorfra han i sin tid rejste ud i Europa. Hvis det ikke lykkes ham at få en udenlandsk kontrakt snarest, er det hans plan, at han vil spille nogle kampe for Horsens IC i Jordanligaen. Måske Moskva Dinamo Moskva kan muligvis blive Mikkel Langagers næste klub. Hans agent er i kontakt med russerne i øjeblikket. Mikkel Langager var senest på en prøvekontrakt af én måneds varighed i spanske Caja San Fernando i Sevilla. »Det fungerede ikke, og derfor blev kontrakten ikke forlænget for hele sæsonen«, fortæller Mikkel Langager. Han har tidligere spillet i græske Makedonikos i Saloniki - hvor han i øvrigt stadig har penge til gode og for tiden fører retssag mod klubben - i Milano, Real Madrid, Siena Italien og AEK Athen. Der er i øvrigt endnu ingen afklaring på, om forbundet vil imødekomme spillernes krav om højere honorer for at stille op (150 kr. per dag har DBBF sagt) på Magic Great Danes-holdet. Der har været et møde mellem spillerrepræsentanter og DBBF-formanden Helge Homann. I morgen aften hedder Magic Great Danes-modstanderen Ventpils fra Letland, på lørdag i Aarhus Arena er det Siauliau fra Litauen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























