En Leeds United-fan sagde torsdag i retten i Hull, at han frygter for sin families sikkerhed, efter at han har vidnet mod en af klubbens stjernespillere, Jonathan Woodgate. Fodboldspilleren er sammen med holdkammeraten Lee Bowyer samt vennerne Paul Clifford og Neale Caveney anklaget for at have overfaldet den 21-årige studerende Sarfraz Najeib i Leeds sidste år. Alle fire nægter sig skyldig. Onsdag fortalte vinduespudser Andrew Clarke retten, at han havde set Woodgate lange ud efter en ung asiatisk mand og prøvet at sparke ham, men fodboldspilleren ramte ikke og faldt. Men da Woodgates advokat krydsforhørte Clarke torsdag, indrømmede han, at han i sine to tidligere vidneudsagn ikke havde fortalt politiet om denne hændelse. Færdig med fodbold og Leeds »Jeg var bekymret for, hvad det ville indebære for min familie og venner. Jeg havde ikke lyst til at vidne. Jeg arbejder i Leeds 80 procent af tiden og sent om aftenen, og jeg var bange for, hvad der ville ske, når man fandt ud af, hvem jeg var med mit billede i medierne«, sagde Andrew Clarke. Han tilføjede, at han har tre små drenge, og at han frygtede, at de ville blive forfulgt af andre skolebørn. »Det, der betyder mest for mig, er min familie - ikke fodbold. Fodbold betyder ikke længere noget som helst for mig. Dette har nu stået på i 18 måneder af mit liv. Jeg vil helst ikke have noget med fodbold eller Leeds United at gøre mere«, sagde Clarke. Retssagen fortsætter fredag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø