Superligaklubben Lyngby FC fik torsdag pustet nyt liv i håbet om overlevelse. På en ekstraordinær generalforsamling i moderklubben Lyngby Boldklub stemte et overvældende flertal af medlemmerne for, at klubbens bestyrelse arbejder hen imod en udflytning til Ballerup. Samtidig blev det bestemt, at et samarbejde med Farum definitivt er ude af billedet. »Det har været hårdt for vores klub, men der er nogle fantastiske visioner i det område (Ballerup, red). Nu har vi fået ro, og vi har fået afdækket, at vi kan arbejde videre«, sagde Mikkel Sørensen, formand for Lyngby Boldklub. Ifølge Jan Casa, der er primus motor for arbejdsgruppen i Ballerup, vil stadionprojektet i Ballerup stå klar den 1. august 2002 - forudsat, at finansieringen går i orden. Glad Poul Hansen Lyngby-træner Poul Hansen var også glad for, at Lyngby Boldklubs medlemmer valgte Ballerup-modellen. »Det har vi det fint nok med. Det var det eneste rigtige, og vi får det stadion, som vi gerne vil have. Vi har levet i et vakuum i lang tid, men nu kan vi endelig se lyset«, sagde han. Ingen garanti om løn til den 1. Men selv om Lyngby FC»s ejer, Jørn Terkelsen, kunne glæde sig over generalforsamlingens opbakning, kan han stadig ikke garantere, at spillere får deres løn den 1. november. »Chancerne for, at de får den, er tusind gange større nu, end de var for fire timer siden. Generalforsamlingen har givet amatørklubbens bestyrelse mandat til at færdigforhandle med AC Ballerup«, sagde Jørn Terkelsen, da den to timer lange generalforsamling i sponsorloungen på Lyngby Stadion var overstået. På spørgsmålet om, hvad der vil ske, hvis forhandlingerne mellem bestyrelserne i LB, Lyngby FC og AC Ballerup bryder sammen, eller hvis klubberne ikke meget hurtigt kan skaffe økonomiske midler til at holde Lyngby FC i live, lagde Jørn Terkelsen ikke fingre i mellem. »Så er vi konkurs, lød hans kontante svar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























