Femte runde af fodboldens business class - Champions League - byder tirsdag på otte kampe, der vil afgøre en række storholds videre færd i turneringen. Efter sjette og sidste runde i slutningen af måneden er halvdelen af de 32 hold ude af Champions Leagues otte puljer, mens de resterende 16 er videre i spillet om prestige og penge. Juventus tager imod Porto i en kamp, der sandsynligvis handler om førstepladsen i gruppe G og dermed den sikrede ret til at fortsætte til mellemspillet som gruppe-etter. Italienerne må undvære den chilenske angriber Marcelo Salas, der i værste fald kan være ude i seks måneder med en skade. Vinder Juventus på hjemmebane, er førstepladsen sikret. I gruppe H har Spartak Moskva skuffet fælt med kun et point, og holdets chancer for at gå videre er væk. Nu kan russerne kun håbe på en tredjeplads i gruppen, der modsat en sidsteplads giver adgang til UEFA-Cuppen og mulighed for europæisk oprejsning. Men det bliver en svær opgave hjemme i Moskva, for det er gruppens duks fra Sparta Prag, der kommer på besøg med selvtillid og ti point i bagagen. Masser af selvtillid har også de tyske mestre fra Bayern München, der kun behøver ét point hjemme mod Feyenoord for at være sikret blandt de 16 bedste. Hollænderne har skadesproblemer og må blandt andet undvære den danske topscorer Jon Dahl Tomasson. I gruppe G tabte Manchester United i en underholdende kamp til spanske Deportivo La Coruña i sidste runde, og kravet må være en sejr over Olympiakos, for at de engelske mestre ikke skal komme i alvorlige problemer. Mon ikke David Beckham vil gøre sit for at vaske pletten fra lørdagens 1-2 nederlag til Bolton af de røde trøjer. Tirsdagens otte kampe i Champions League puljerne E, F, G og H er som følger: Juventus-Porto, Rosenborg-Celtic, Fenerbache-Bayer Leverkusen, Lyon-Barcelona, Deportivo La Coruña-Lille, Manchester United-Olympiakos, Bayern München-Feyenoord og Spartak Moskva-Sparta Prag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























