Forretning, velgørenhed og sportslige ambitioner går hånd i hånd, når FC København tirsdag 11. december under Parkens skærmende tag møder et udvalgt mandskab bestående af spillere fra de syv andre divisionsklubber i Københavns Boldspil Unions område. Starten på en årligt tilbagevendende københavnerbegivenhed kalder FCK-bossen Flemming Østergaard arrangementet, og da det lanceredes i går, gjorde han meget ud af at understrege, at der er tale om mere end en tilfældig showforestilling. »Det skal være en match, som spillerne fra de andre klubber anser det for en ære at være med i. Og også som en chance for at gøre opmærksom på sig selv i større sammenhæng. Det er jo trods alt ikke enhver beskåret at komme til at optræde i Parken. Succeskriteriet er, at der kommer 10.000 tilskuere, og det skal både vi og de syv øvrige foreninger arbejde ihærdigt på fra nu af. Lykkes det, bliver der en pæn sum til Amnesty International, der får fem kr. pr. solgt billet. De kommende år vil andre velgørende organisationer komme ind i billedet. Jeg vil skyde på, at hver klub kan regne med at putte mellem 25.000 og 30.000 kr. i kassen. På den måde skulle kampen også gerne kunne medvirke til at styrke forholdet mellem de københavnske foreninger«, siger Flemming Østergaard. Kramer gav sin velsignelse Han peger på, at dysten kan sammenlignes med tidligere tiders mellem de to nu hedengange københavnske fodboldsammenslutninger Stævnet - bestående af de gamle storklubber - og Alliancen - udgjort af de mindre og opkomlingene. De syv, der udfordrer FCK, er Brønshøj, B 93, Frem og Hvidovre fra 1. division samt Fremad Amager, HIK og Skjold fra 2. Holdet skal bestå af tre spillere fra hver af de fire førstnævnte og to fra de andre, og Preben Elkjær skal være manager. Han er utvivlsomt allerede godt opsat, fordi Flemming Østergaard ikke tildelte ham taletid på gårsdagens pressemøde, hvor overborgmester Jens Kramer Mikkelsen gav arrangementet sin velsignelse som protektor.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























