I den kroatiske by Varazdin så omkring 9.000 ellevilde tilskuere hjemmeholdet Varteks vinde med 3-1 i en intens spillet kamp, hvor Brøndby fra start var presset helt tilbage på banen af et offensivt spillende Varteks-hold. Varteks, der slog Aston Villa og Peter Schmeichel ud i første runde, står dermed med de bedste kort inden returopgøret i Brøndby den 1. november, hvor Superligaen tophold er tvunget til at spille mere offensivt, end det var tilfældet i første kamp. Et minut før pausefløjtet var Varteks meget tæt på at gøre det til 1-0, efter en kæmpe brøler af Magnus Svensson. En alt for svag tilbagelægning fra svenskeren blev opfanget af Sasa Bjelanovic, der spillede Karic fri. Angriberen fyrede resolut af, og heldigt for Brøndby ramte bolden højre stolpe og røg tilbage i spil. Fra anden halvlegs start fortsatte Varteks presset, og Brøndby-holdet måtte koncentrere sig om at holde de angrebsivrige kroatere fra fadet. Det lykkedes indtil det 64. minut, hvor det højtråbende hjemmepublikum for alvor fik gang i slagsangene og de blå-hvide flag. Karic spillede smart Danijel Hrman fri på venstre fløj, og inde foran Brøndby-målet udplacerede Sasa Bjelanovic nemt Mogens Krogh ved at prikke bolden forbi den chanceløse Brøndby-keeper. Godt et kvarter efter kom Varteks på 2-0, da Karic rykker fri og spiller bolden ind foran mål, hvor anfører Miljenko Mumlek scorer sikkert. To minutter senere giver Rafal Niznik Brøndby nyt håb, da han flugter en returbold i mål fra 20 meter umiddelbart efter, at han var blevet skiftet ind til fordel for Kim Daugaard. Minuttet efter døde drømmen om en sen udligning, da Per Nielsen fældede Sasa Bjelanovic i feltet, hvorefter Mumlek scorede sit andet mål på straffespark. I overtiden havde Ruben Bagger et skud på ydersiden af stolpen, men da var det for længst ovre for Brøndby, der nu har rigeligt at tænke på, før de to klubber mødes igen på Brøndby Stadion.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce