Efter to lette sejre over henholdsvis Portugal og Italien i træningsturneringen i Rotterdam i Holland fik det danske kvindelandshold i håndbold fredag målt sin styrke mod rivalerne fra Norge. Det opgør endte uafgjort 30-30, men Danmark var tæt på at stjæle begge point i slutfasen. Med to minutter igen førte det danske landshold 30-28, men så fik Pernille Hansen fra Kolding sin tredje udvisning og dermed det røde kort, og så stoppede Norge hullet på to mål til. Tilfreds træner Landstræner Jan Pylick var alt i alt tilfreds. »Jeg synes, vi spiller godt. Der er mange ting, vi kan tage med fra kampen, og vi er kommet et skridt videre. I dag spiller vi bedre angrebsspil, end vi har gjort længe mod Norge. 30 mål siger også noget om, at vi er kommet nemmere til vores scoringer end tidligere«, sagde Jan Pytlick efter kampen til Politiken. Mens han vurderede det etablerede angrebsspil til nu at være en tand bedre, var kontraspillet i perioder stadig præget af tekniske fejl. »Det er tydeligt, at vi er kommet et niveau videre, men vi må også erkende, at det i perioder simpelthen ikke er godt nok. Da laver vi for mange fejl. Personlige fejl, fejl i forsvaret«, sagde Jan Pytlick. Forsvaret er udfordringen Den helt store udfordring op til december måneds VM-turnering i Italien er at få forsvaret på plads. Specielt efter at Viborg-spilleren Karen Brødsgaard for 14 dage siden måtte melde afbud på grund af en skade i knæet. Det efterlod Jan Pytlick med et stort hul i midterforsvaret, fordi Karen Brødsgaard her har været krumtappen. I Rotterdam har Pernille Hansen overtaget den centrale plads i forsvaret ved siden af Lotte Kiærskou. I går var Jan Pytlick tilfreds med forsvarsspillet i de første 12-13 minutter af første halvleg, men der mangler stadig meget. »Forsvaret som helhed er ikke bestået«, lød dommen fra Jan Pytlick. »At lukke 30 mål ind er ikke godt nok. I små perioder er det rigtig godt, og det er det, vi skal spille videre på, men der mangler noget sammenspil og noget forståelse for hinanden«, sagde Jan Pytlick. Mandsopdækning af Grini Da danskerne gik ud til anden halvleg bagud 14-17 valgte landstræneren at mandsopdække Kjersti Grini fra Ikast, men det gav Norge alt for let spil. De havde ingen problemer med at komme igennem det danske forsvar, og i stedet gik Pytlick tilbage til et 3-2-1-forsvar. Men det fungerede heller ikke, og derfor søgte landstræneren tilbage til udgangspunktet med et 6-0-forsvar, og så blev spillet igen stabiliseret. Topscorer for Danmark blev anfører Mette Vestergaard fra FIF med syv mål, mens Lotte Kiærskou nettede fem gange. Danmark møder i dag Sverige, inden holdet slutter af mod værtslandet Holland søndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























