På talrige punkter er Rolf Sørensen rekordernes mand i dansk cykelsport. For eksempel sætter han endnu en, når han i dag i Lissabons Monsanto-park for 14. gang møder frem i den rød-hvide landsholdsdragt for at repræsentere Danmark ved et professionelt landevejsverdensmesterskab. Men den aktuelle optræden adskiller sig i bemærkelsesværdig grad fra de foregående, for den 36-årige veteran, der i 1996 og 1997 måtte springe VM over på grund af skader, har ikke denne gang på forhånd proklameret sig selv om en potentiel guldvinder. »Når jeg nu befinder mig midt i VM-atmosfæren, piner det mig at måtte erkende, at jeg efter al sandsynlighed ikke kan kæmpe med om topplaceringerne. Formen er ikke, som jeg kunne ønske det, og det skyldes først og fremmest, at jeg er blevet slået ud af kurs på grund af de strandede forhandlinger om en forlængelse af kontrakten med CSC Tiscali. For en måned siden omkring Paris-Bruxelles og Grand Prix Fourmies følte jeg, at jeg var på rette vej, men så opstod tvivlen om min fremtid pludselig og totalt uventet, og siden er det ikke gået så godt«, fortæller Rolf Sørensen. »Jeg må åbent indrømme, at jeg er dybt skuffet over den måde, jeg er blevet behandlet på. Jeg havde ikke på noget tidspunkt drømt om, at jeg skulle ud at finde en ny arbejdsgiver. Jeg anså det for fuldstændig givet, at jeg ville slutte min karriere på det hold. Ganske vist tegnede jeg kun en etårig kontrakt, men jeg troede, vi havde en gentleman-aftale om, at den skulle videreføres. Og jeg synes, det er forbløffende hurtigt, man har glemt, at jeg i forårsklassikerne stort set var den eneste, der lavede resultater. Hvis man skal være bagklog, kan man jo sige, at jeg bare kunne have sørget for at få en ny kontrakt på det tidspunkt. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle blive noget problem. Det blev det altså, for jeg var målløs, da jeg præsenteredes for udspillet om, at jeg kun skulle køre den første halvdel af sæsonen og derefter trække mig tilbage. Og oven i købet til en gage, der ligger fem-seks gange under det, jeg får nu«. »Åbenbart har det vejet tungere, at jeg ikke var i stand til at levere noget væsentligt i Tour de France, end at jeg reddede holdet i foråret. Jeg vidste godt, at det ville blive uhyggeligt hårdt for mig at komme gennem Touren, men jeg ville altså så gerne opleve den fantastiske stemning endnu engang. Og så på et dansk hold. At det blev stærkt medvirkende til, at jeg ikke længere var interessant for CSC Tiscali, rumsterede slet ikke i mine tanker«. »Men tro endelig ikke, jeg er færdig. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg finder et nyt job. Det sker nok inden ret længe, og faktisk er der noget vældig sjovt under optræk«, lyder det lidt kryptisk fra Rolf Sørensen, som dog ikke nærmere vil præcisere, hvori det sjove består». Drøm om verdensmesterskab Dog er det givet, at det bl.a. omfatter muligheden for stadig at få de sportslige ambitioner indfriet på et højt plan. For selv om der ikke lige nu flyder de vante, vilde VM-profetier ud af veteranens mund, har han dem parat til næste års verdensmesterskaber i Belgien. »Dér sætter jeg efter alt at dømme punktum for karrieren, og hele næste sæson vil blive lagt til rette, så jeg en sidste gang kan være maksimalt forberedt til at få opfyldt den drøm om at blive verdensmester, jeg har haft, lige siden jeg startede. I mit hoved er jeg allerede i fuld gang med planlægningen. Mit ny hold skal have en sådan status, at det er sikret deltagelse i World Cup-løbene, og i foråret vil alt så blive koncentreret om at lave toppræstationer i Milano-Sanremo, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Efter klassikerne vil jeg holde en lang pause med intens træning, og så skulle jeg gerne være parat til at køre på for fuld kraft frem til VM. Jeg har ikke det ringeste besvær med at kaste mig ud i benhård træning og leve nøjagtigt efter de forskrifter, der kræves for at nå til tops. Selvfølgelig kan jeg mærke, at jeg er blevet ældre. Kroppen restituerer ikke så nemt som tidligere. Og jeg har det skidt med at være væk fra familien i længere tid. Men dette sidste er vel bare en naturlig menneskelig udvikling, og jeg føler ikke, det har haft negativ indflydelse på min cykelsport«, lyder det fra en trods alt stadig særdeles optimistisk Rolf Sørensen, der da også føler, at han i dag kan yderføre et betydningsfuldt stykke arbejde på de portugisiske landeveje. »Jeg mener, jeg kan spille en væsentlig rolle i den aktuelle danske VM- satsning, for jeg er parat til at stille alle mine kræfter og al min erfaring til rådighed for dem på holdet, der måtte have en chance for at gøre sig gældende. Og som jeg ser det, handler det om Michael Blaudzun og Michael Rasmussen. Førstnævnte er nok lige nu bedre kørende end nogen sinde, men han har undertiden i løbene brug for at få et spark bagi for at udnytte sin styrke rigtigt. Michael Rasmussen er en begynder i denne sammenhæng, og jeg har først netop lært ham at kende. Men det har ikke taget lang tid for mig at finde ud af, at der her er tale om en mand med en superseriøs indstilling. Den er der vitterligt mange andre, som kunne tage ved lære af, og hvis han bliver skolet rigtigt, kan han nå langt. På VM-ruten har han naturlige forudsætninger for at klare sig, fordi han er decideret bjergrytter, men så ny i landevejsfaget, som han er, har han brug for al mulig støtte«.