Brian Nielsen tabte lørdag aften til Mike Tyson i sværvægtsbraget i Parken, da den danske bokser gav op ved starten af syvende omgang på grund af en øjenskade. Efter kampen var Tyson klar til at give Brian Nielsen en ny kamp Se boksebraget i billeder Efter seks omgange med Mike Tyson var bokseeventyret slut for Brian Nielsen, der ikke kom ud til syvende omgang. Danskerens venstre øje var skadet, og ifølge kampleder Steve Smoker var det Brians beslutning ikke at komme ud til syvende omgang. Brian Nielsen fik skaden i anden omgang. Efter kampen sagde danskeren, at han på grund af skaden fik flimmer for øjnene, hver gang Tyson ramte ham i resten af kampen, og turde derfor ikke bokse videre. 21.000 tilskuere Kampen blev afviklet i fantastisk spændt kulisse i en overdækket Parken, hvor 21.000 dannede en perfekt ramme om Brian Nielsens største kamp i karrieren. Tyson mødte op i Parken, efter kun at have bokset seks runder i tre kampe de seneste to år. De seks runder viste en aggressiv, pågående og hårdtslående Mike Tyson. Den 108,6 kilo tunge Tyson - otte kilo mere end hidtil i karrieren - satte efter gong-gongens første toner straks kursen mod Brian Nielsen. Fra start fik Tyson Brian Nielsen op i et ringhjørne, og begyndte at pumpe ham med hooks på sidebene, alt imens han forsøgte at åbne op ind til Brians ansigt med en række uppercuts. Brian blottede sig et par gange, men kom væk fra hjørnet og ud af første runde med livet i behold. En lille sejr var vundet og han knyttede næverne til publikum. Brian i gulvet I anden runde modtog Brian Nielsen stadig Mike Tysons hooks med nyrerne, men fik skubbet Mike Tyson væk med sine 117,8 kilo. Og så begyndte han ellers på sit show, hvor han lagde sine parader ned og stak hovedet provokerende frem mod Tyson. Kampens højdepunkt kom i tredje omgang: Tyson sendte et tørt hug til danskerens hoved, som faldt med alle sine 191 cm fra midten af ringen og ud i tovene. Knap var han kommet på benene igen, før Tyson ramte ham dybt, sekunder før gong-gongen afsluttede tredje omgang. Brian Nielsen sejlede rundt af smerte, og kampen syntes forbi. Var det et godt placeret nyrestød eller et low-blow under bæltestedet? Tvivlen kom Brian Nielsen tilgode, da han fik en ekstra lang pustepause inden fjerde omgang. Brian i defensiven Tyson forsatte sit dybe arbejde i fjerde omgang, og Brian Nielsen gik i defensiven og brugte sin tyngde som forsvar. I femte omgang steg håbet for Brian Nielsen. Han undgik en frygtelig uppercut fra Tyson, og Brian Nielsen fik endeligt et lille et-to kryds ind på sin frygtindgydende modstander. Sveden sprøjtede for alvor i sjette runde, mens en meget holdende Brian fortsatte sit provokerende række-tunge show. Han blev med 30 sekunder tilbage af omgangen ramt af et kryds, men kom igen inden kamplederen lod ham blive siddende inden udgangen til syvende runde. Ny kamp Efter kampen omfavnede de to boksere hiananden, og Brian Nielsen tog mikrofonen og sagde til publikum: »Jeg er meget ked af det her. Jeg håber ikke, at jeg har skuffet jer«. På det efterfølgende pressemøde blev han dog modsagt af Mike Tyson, der udtrykte sin respekt for Brian Nielsen og sagde at Danmark burde være stolte over Brian Nielsens indsats. »Brian tog nogle tunge slag i dag. Jeg havde ingen ide om, at han var så hård. Den her fyr kan slås«, sagde Mike Tyson. »Da vi nåede femte omgang, tænkte jeg, at den her fyr er kommet for at fighte. Jeg følte mig lidt rusten, fordi jeg ikke har været i ringen så længe«, lød det fra Mike Tyson. På spørgsmålet om Tyson vil give Brian Nielsen en ny kamp, svarede Tyson: »Jeg tror ikke Brian Nielsen ønsker en ny kamp«. Men det ønsker Brian Nielsen, og Mike Tyson sagde med vanlig afslappet attitude ja til en ny kamp.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























