Trods udebane mod FC Midtjylland holdt AB fast i femtepladsen efter 2-2 mod Ulvene onsdag aften. AB fortsætter med at få point. I går var klubben fra Gladsaxe taget til Jylland, hvor FC Midtjylland tog imod til Superligakamp på Ikast Stadion. Kampen endte 2-2, men det så længe ud som om, det var aftenen, hvor AB skulle have sit første nederlag i lang tid. FC Midtjylland prægede første halvleg, og efter 23 minutter kunne Morten Skoubo score til 1-0. Han var tæt på at øge hjemmeholdets føring, men i stedet fandt Abdul Sule frem til netmaskerne i den anden ende. Udligningen kom i første halvegs overtid, som blev spillet, fordi dommer Knud Erik Fisker blev skadet og derefter måtte forlade kampen. Han blev afløst af linjedommer Niels Høg, der normalt færdes i 1. division. Men FC Midtjylland udnyttede også de ekstra minutter i første halvleg. Godt to minutter inde i tillægstiden sendte Jesper Mikkelsen holdet på vinderkurs, da han med et frisparksmål fra omkring 25 meters afstand passerede Jan Hoffmann i ABs mål. De 1.237 tilskuere kunne i starten af anden halvleg se, hvordan FC Midtjylland fortsatte dominansen, men som tiden gik, blev AB stadig farligere. Træner Ove Christensen skiftede blandt andre Michael Johansen ind, og den offensive kraft var med til at sætte FC Midtjylland under pres. Det gav bonus fire minutter før tid, da han fandt Kenny Thorup, som scorede sit første mål for AB og samtidig sikre sit hold det ene point.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak