På den engelske Wentworth-bane, der jo nærmest er hjemmebane for den i London bosiddende Thomas Bjørn, gjorde dansk golfs topnavn torsdag comeback efter sin lange skulder-skadespause med en sikker sejr i det uofficielle VM i hulspil. Turneringen, der er blevet kvalitetsmæssigt forringet efter afbud fra de stærkeste amerikanere, som ikke tør forlade USA af frygt for terroraktioner, er fysisk krævende med et hulspil over ikke færre end 36 huller. Men det afskrækkede tilsyneladende ikke Thomas Bjørn, som straks fra start havde taget på sin modstander, det 21-årige australske talent Adam Scott og besejrede denne 4 up med tre huller tilbage at spille. Møder Lee Westwood i anden runde Dermed står det klart, at Thomas Bjørn, som med 65 slag, syv birdies, en eagle og to bogeys, var hele syv slag under banens par på de første 18 huller, i anden runde skal møde sin gode ven, Englands forsvarende mester Lee Westwood, der var oversidder i første runde. Runden bød i øvrigt på en alvorlig afklapsning af fordums engelske storhed, Nick Faldo, som led et knusende nederlag på 9 up med 8 huller tilbage mod ireren Padraig Harrington, samt en overraskende sejr 4-3 til waliseren Ian Woosnam over Sydafrikas US Open-mester Retief Goosen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce