Klubberne indtager nu det oprørte svømmebassin, hvor vandet skvulper med voldsomt kraft efter weekendens optrapning af den verserende konflikt mellem svømmere og sportschef Jens Glavind, som 23 svømmere kræver fyret, hvis de skal fortsætte på landsholdet. Svømmerne meldte i skuffelse over bestyrelsen i Dansk Svømme- og Livrednings Forbund fra til den planlagte udredningsproces, men der er planlagt andre møder med det formål, at få løst den voldsomme hårdknude. Fra Team Danmark, der financierer elitearbejdet hos svømmerne med 3 mio. kr., giver direktør Preben Kragelund forbundet principielt ret i, at det ikke skal lade sig diktere af ultimative krav fra svømmerne. »Alt andet er anarki, men det er i det hele taget en debat, der er gået totalt i selvsving. I første omgang er det op til forbundet at ordne problemerne internt, og vi afventer en melding fra dem, før vi kan tage stilling«, siger Preben Kragelund, der forventer svømmeforbundet finder frem til en løsning, der kan lokke svømmerne tilbage til landsholdet. Han påpeger, at det må være op til det demokratiske system i forbundet, hvis der hersker utilfreds med de beslutninger i den bestyrelse, klubberne selv har valgt. Og klubberne er begyndt at røre på sig. De syv kraftcentre, der reelt er de klubber, der leverer hovedparten af svømmerne, arbejder nu på at finde fælles fodslag efter oplæg fra Kvik/Kastrups formand, Jan Urban Hansen. De øvrige seks klubber, der har status af kraftcentre, er Sigma Nordsjælland, VAT 89, STO 95 fra Odense, AGF, Aalborg og West-Swim fra Esbjerg, hvor formanden Børge Baagøe i går var ved at tage stilling til den fremtidige strategi. »Foreløbig har debatten været et svømmefagligt anliggende, som egentlig ikke har involveret klubberne, og det har jeg ikke været tilfreds med. Nu er det op til os som ansvarlige ledere at få løst konflikten og komme videre med en dialog. Om det medfører en opbakning til svømmernes ultimative krav, kan jeg på nuværende tidspunkt hverken svare ja eller nej til. I første omgang skal jeg have en snak med vores elitesvømmere, og så skal vi gennem en møderække med de øvrige kraftcentre«, forklarer Børge Baagøe. Onsdag holder forbundets bestyrelse møde med Jens Glavind, landstræner Michael Andersen og chefen for svømmesektionen, Hans Henrik Miskow. Efterfølgende skal klubrepræsentanter, ledere og trænere mødes til et møde 27. oktober. Selv om bølgerne går højt, befinder svømmesporten sig rent sportsligt faktisk i en stilfærdigt periode, hvor der ikke er væsentlige aktiviteter før de danske holdmesterskaber i sidste halvdel af november.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR





























