Boksemanager Mogens Palles personlige selskab International Entertainment ApS er under tvangsopløsning og sendt til skifteretten i København, fordi Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har modtaget selskabets regnskaber for år 2000 trods skriftlige advarsler. Mogens Palle har i flere årtier været boksepromotor, men er nu manager for sværvægteren Brian Nielsen og ni andre boksere. Sammen med sin datter, promotor Bettina Palle, er han arrangør af lørdagens millionstævne i Parken, med blandt andre Mike Tyson. Omsætning på 20 millioner Men da Mogens Palles selskab, som ifølge det senest tilgængelige regnskab fra 1999 havde en omsætning på næsten 20 millioner kroner og en egenkapital på knap otte millioner, nu er havnet i skifteretten, må Mogens Palle ikke længere forpligte selskabet, som det hedder i lovsprog. Når skifteretten om kort tid udpeger en advokat, der skal rede de økonomiske tråde ud, er det ikke længere Mogens Palle, men skifteretten, der råder over det ukendte antal millioner kroner, der måtte være tilbage i selskabet. Kan ikke hæve penge Paul Krüger Andersen, der er professor i børs- og selskabsret ved Handelshøjskolen i Århus, siger om tvangsopløsning: »Det er det ultimative tvangsmiddel. Den alvorligste og sidste advarsel om, at nu er det tid at rydde op. Når et selskab herefter går i likvidation, så træder direktøren og bestyrelsen ud af firmaet og erstattes af en likvidator. I det her tilfælde er likvidatoren skifteretten«, siger Paul Krüger Andersen til Ritzau. »Så kan direktøren ikke skrive checks, ikke hæve penge, ikke gøre noget«, siger Paul Krüger Andersen. Mogens Palle tager det roligt Mogens Palle kendte ikke til beslutningen, da Ritzau konfronterede ham med oplysningerne. Og han tager det tilsyneladende roligt. »Nå, ja. Det er ikke noget, jeg ved noget om. Vi har fået en udsættelse, fordi både Bettina og jeg har været syge. Regnskabet er færdigt, og de får det i næste uge«, siger Mogens Palle til Ritzau. »Nu har det selskab bestået siden 1962, og det er aldrig sket tidligere, at regnskabet ikke er kommet til tiden. Det er ikke andet end trusler, og det er besynderligt, at de sender sådan noget ud«, siger Mogens Palle, der forsikrer, at 2000-regnskabet er lige på trapperne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager