Sportsinteresserede kan inden længe se frem til en ny dansk sportskanal. Både Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund, DIF, bekræfter, at de snart kan løfte sløret for tv-kanalen. Men da forhandlingerne endnu ikke er afsluttet, ønsker ingen af parterne at gå i detaljer. Politiken erfarer, at DK4, der tidligere har været på tale som samarbejdspartner, ikke længere er inde i billedet, men at det drejer sig om en helt ny kanal. Hvis en sådan skal have en chance for at overleve, vil en placering i Tele Danmarks, TDC's, fulde kabelpakke, der har mellem 550.000 og 600.000 husstande, være en forudsætning. Direktør i Team Danmark, Preben Kragelund, bekræfter over for Politiken, at den interessent, der med dansk idræt som forudsætning er ved at oprette en ny kanal, forhandler med TDC om at indgå i den fulde pakke. TDC bestemmer Afstemninger blandt brugerne afgjorde tidligere, hvilke kommercielle programmer der skulle indgå i kabelpakkerne, men i dag er det TDC, der tager den beslutning. Det sker ud fra forhandlinger, der netop nu er ved at være afsluttet. Men inden det er afgjort, hvilke 28-30 programmer, der skal indgå i den fulde kabelpakke, vil TDC ikke kommentere, om pakken vil tælle en ny sportskanal. Men på baggrund af undersøgelser, som TDC har fået foretaget for at finde frem til kundernes ønsker, mener TDC, at interessen for en ny sportskanal er til stede. »Det er vores vurdering, at der er en interesse for en sportskanal, der er målrettet mod de danske seeres interesser«, siger Ulf Lund til Politiken. 56 specialforbund Team Danmark og DIF er interesseret i at få et vindue til de sportsgrene, der har svært ved at tiltrække sig opmærksomhed fra de eksisterende tv- kanaler. I dag har kun fodbold, håndbold, ishockey og badminton sikret sig eftertragtet tv-tid. »Vi har 56 specialforbund, og vi kan konstatere, at det er svært for hovedparten at komme på tv. På tv kan de gøre opmærksom på sig selv og få bedre indtjeningsmuligheder via sponsorkontrakter. Og vi vil gerne vise, hvor mangfoldig dansk idræt er«, siger Morten Mølholm, der i dag skal være med til at orientere specialforbundene om kanalen, når DIF holder årsmøde i Middelfart.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























