Finnen Mika Häkkinen tog fusen på alt og alle, men især på Ferrari, og vandt overraskende det amerikanske Formel 1 Grand Prix på Indianapolis Motor Speedway. Alt var lagt an til at verdensmester Michael Schumacher skulle køre sin holdkammerat Rubens Barichello frem til sejren, men Ferraris taktik mislykkedes, da McLaren for en gangs skyld havde en bedre strategi end det italienske team. Fejlslået taktik I starten af løbet overlod Michael Schumacher føringen til Barichello, men brasilianerens taktik med to pitstop slog fejl, og derfor kunne Mika Häkkinen, der for to uger siden bekendtgjorde, at han vil holde et års pause, forholdsvis udramatisk tage sæsonens anden sejr. Noget af en oprejsning for den tidligere dobbelte verdensmester efter et skuffende år. Mod slutningen af løbet stod Barichellos motor af, og dermed blev Michael Schumacher nummer to og David Coulthard, McLaren, nummer tre. I en fase af løbet dominerede den unge colombianer Juan Pablo Montoya, og han førte indtil teknikken i den ellers stærke Williams-BMW svigtede. Michael Schumacher har for længst sikret sig verdensmesterskabet, og Häkkinens sejr havde derfor ingen betydning i den samlede VM-stilling. Og netop Michael Schumacher, der i lighed med løbet på Monza for to uger siden førte en stille tilværelse i USA, har været tæt på helt at indstille sin fantastiske karriere. Det afslørede Ferraris tekniske direktør Ross Brawn i Indianapolis. Påvirket af angreb Schumacher var i dagene omkring det italienske grand prix på Monza stærkt påvirket af terrorangrebene i New York og Washington samtidig med at Alex Zanardis voldsomme ulykke i et champcar-løb, der kostede italieneren begge ben, gik tyskeren meget på. Ifølge Brawn gik det i den forbindelse op for Michael Schumacher, der er gift og har to børn, hvor meget han kunne miste, hvis der skete ham noget. Han har i denne sæson haft adskillige uheld i forbindelse med testkørsler, men nu har den firebobbelte verdensmester besluttet at fortsætte. Formel 1-sæsonen slutter om 14 dage med det japanske grand prix.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























