Cykelrytteren Rolf Sørensen bliver den rutinerede ræv bag en flok relativt uprøvede kræfter ved VM på landevej i Lissabon midt i oktober. Det blev klart da UK-chef Brian Holm mandag skar sin bruttotrup ned til de otte, som skal køre de 254 kilometer i Lissabons gader. Truppen er ramt af skader og træthed hos nogle af Danmarks normalt stærkeste ryttere. Derfor er hverken Jakob Piil (CSC/Tiscali), Nicki Sørensen (CSC/Tiscali) eller Lars Michaelsen (Team Coast) med blandt de otte. Jakob Piil har sluttet sæsonen, Lars Michaelsen har stadig smerter efter sine trykkede ribben i Spanien Rundt, og senest har Nicki Sørensen erkendt, at hans brækkede kraveben fra Burgos Rundt i august ikke når at hele så godt, at han bliver klar. »Det har taget længere tid, end jeg troede. Jeg havde håbet at få et par gode måneder efter Tour de France, men nu må jeg vente til næste år«, siger Nicki Sørensen. Danmarks bedstplacerede Tour-rytter ved nu ikke helt, om hans sæson er forbi. Frank Høj og Michael Blaudzun kører enkeltstart ved VM 11. oktober. Landevejsløbet er 14. oktober.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne vinder Michigan
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce