Tennisspilleren Kenneth Carlsen er rystet over de udtalelser hans otte år yngre kollega Kristian Pless kom med efter det danske Davis Cup nederlag søndag i Grækenland. 20-årige Kristian Pless mener, at Kenneth Carlsen har svigtet det danske landshold og kaldte ham egoistisk for at have prioriteret sin individuelle karriere højere end det danske Davis Cup-holds oprykningsfinale til den Euro/Afrikanske Zone II. 28-årige Kenneth Carlsen har efter halvandet års skadespause valgt at udnytte sin mulighed for at samle point, så han kan forsvare sin beskyttede ranglisteplacering som nummer 68 i verden. Dertil har han blot otte turneringer, og lige netop i disse uger stiller Kenneth Carlsen op i nogle turneringer, hvor der er gode muligheder for at hente point. Således nåede danskeren semifinalen i sidste uges turnering i Shanghai og er nu blandt de 200 bedste i verden. Kenneth Carlsen spiller tirsdag sin første kamp i en turnering i Hongkong og er dybt chokeret over Kristian Pless udmeldinger efter Davis cup-matchen. »Jeg er dybt rystet, og det gør ondt at blive svinet til på den måde. Det er mærkeligt at blive kaldt egoist efter at have spillet på Davis Cup-holdet i ti år og svært at tage kritik fra sådan en ung spiller, som kun har været med i to år«, lyder det fra Kenneth Carlsen. Nedprioriterer landsholdet Kristian Pless meddelte søndag, at han har tænkt sig at nedprioritere landsholdet i næste sæson, således at han ikke vil miste ATP-point, når Davis Cup-kampene falder sammen med ATP-turneringer. »Jeg synes, Kristian er lidt selvmodsigende, når han melder sådan ud, men han føler nok, at han har fået sit program ødelagt på grund af Davis Cup. Jeg har jo været i en lidt speciel situation i år på grund af min skadespause og har for længe siden aftalt med Morten Christensen, at jeg ville prioritere sådan, men at jeg er klar til at spille Davis Cup igen til næste år«, siger Kenneth Carlsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























