En af de udenlandske boksere ved fredagens professionelle stævne i Vejle skulle aldrig have været i ringen, skriver Vejle Amts Folkeblad tirsdag. Det drejer sig om den den 35-årige amerikaner Alex Lubo, som tabte til nordmanden Anders Styve. »Vi suspenderede Alex Lubo den 12. maj i år, og den beslutning gælder endnu«, siger Ralph Petrillo, lægelig ansvarlig ved New York Commission-Athletic, som er den øverste boksemyndighed i staten New York. Flere nederlag Alex Lubo havnede i foråret på kommissionens liste over suspenderede boksere efter et nederlag i New York på teknisk knockout i anden omgang mod Chantel Stanciel. I løbet af de blot to omgange blev Lubo ifølge Ralph Petrillo alvorligt medtaget, og samtidig var nederlaget blot det seneste af en lang række. »Lægen ved stævnet mente, at Alex Lubo skulle have scannet hjernen, inden han atter måtte bokse. Den undersøgelse er ifølge vores oplysninger ikke blevet foretaget, og derfor er Alex Lubo stadig udelukket«, siger Ralph Petrillo, der undrer sig over, at Lubo fik lov til at stille op ved stævnet i Vejle. »En bokser vil aldrig komme på programmet ved et stævne i USA, hvis han er suspenderet af samme grund som Alex Lubo. Normalt bliver vores beslutninger også fulgt alle andre steder i verden«, siger han til avisen. Teknisk knockout I Vejle blev Alex Lubo stoppet på teknisk knockout mellem anden og tredje omgang, hvor han klagede over problemer med synet. Det fik stævnelægen til at sende amerikaneren til nærmere eftersyn på Vejle Sygehus. Det var promoter Bettina Palle, som afviklede stævnet, og hun anede ikke, at Alex Lubo var udelukket. »Havde jeg vidst det, var han aldrig kommet i ringen. Vi tager ikke chancer med den slags. Både for vores egen og boksernes skyld«, siger hun. Den danske promoter havde skaffet papirer fra USA omkring Alex Lubo, men af dem fremgik det ikke, at bokseren var spærret. Totalt kiks Oplysningen om udelukkelsen af Alex Lubo står på organisationen Fight Fax hjemmeside. Normalt henter Bettina Palle også sine oplysninger hos Fight Fax - dog via telefax. Men i dette tilfælde stammer promoterens oplysninger fra Boxing Avenue. Hos Dansk Professionelt Bokseforbund erkender formand Jess Andreasen, at der er sket et totalt kiks. Det er forbundet, der har ansvaret for de udenlandske boksere, der kommer til Danmark. »Det er os, der har lavet en fejl, og det er meget beklageligt. Jeg har Alex Lubos licens og lægeerklæring, men der står intet om, at han skulle være suspenderet. Vi er meget omhyggelige med at hente de rigtige oplysninger, men den her er smuttet for os«, siger Jess Andreasen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























