Politiken onsdag: Som kaptajn for det danske tennislandshold er Morten Christensen selvsagt interesseret i, at Danmarks to bedste spillere, Kristian Pless og Kenneth Carlsen, ønsker at spille på Davis Cup-holdet. Han er derfor villig til at tage initiativ til et forsoningsmøde mellem de to spillere, som i de seneste dage er røget på kollisionskurs. Det er sket, efter at Kristian Pless oven på Danmarks nederlag til Grækenland i oprykningsfinalen til zone I beskyldte Kenneth Carlsen for at være egoistisk, fordi denne havde valgt at melde afbud til Davis Cup-kampen i et forsøg på at komme tilbage på verdensranglisten efter en lang skadespause. »De skal sætte sig ned og blive enige om, at de vil det samme. Der må komme noget mere dialog ud af det, og det er vores opgave«, siger Morten Christensen til Politiken. Kenneth Carlsen vil ikke afvise at holde et møde, men kan på den anden side ikke se, hvad det skal nytte. »Lige nu kan jeg ikke se en mulighed for en forsoning, dagen efter han har svinet mig så meget til. Der skal gå længere tid, og vores forhold bliver ikke bedre i løbet af et møde. Jeg spiller på Davis Cup-holdet næste år, og så må han beslutte, om han vil spille«, siger Kenneth Carlsen. Kristian Pless har besluttet sig. Han vil spille Davis Cup, hvis det passer ind i hans turneringsprogram, og hvis han ikke skal skifte underlag, som han gjorde, da han midt i hardcourt-sæsonen rejste til Athen for at spille på grus. Men han har ikke noget, han skal forsone med Kenneth Carlsen. »Jeg står ved det, jeg har sagt. Han siger, han skal tilbage i top 100, men jeg skal i top 50, og jeg kan ikke se, at det er vigtigere, at han ligger i top 100, end at jeg ligger i top 50«, siger Kristian Pless til Politiken. Det, han har sagt i de seneste dage, opfatter han ikke som en tilsvining, som er det ord, Kenneth Carlsen har brugt. »Jeg sagde de samme ting til ham under sidste Davis Cup-kamp. Jeg sagde stille og roligt: Hvorfor rykker vi ikke det her hold op. Jeg sagde, at han kunne spille de samme turneringer som mig. Jeg sagde også, at jeg ikke var i tvivl om, at han nok skulle komme i top 100, men han kunne måske vente tre uger med det«, siger Kristian Pless. Han stiller gerne op til et møde, men siger samtidig, at Kenneth Carlsen ikke skal forvente en undskyldning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























