Panathinaikos med Jan Michaelsen og Rene Henriksen fortsatte sejrsrækken i Champions League med en 1-0 sejr over Arsenal onsdag aften. Denne runde bød også på sejre til Liverpool og PSV Eindhoven, mens Lazio og Schalke 04 er på vej ud af turneringen efter nye nederlag. Jan Michaelsen ydede en stor arbejdsindsats, da Panathinaikos i Champions League besejrede Arsenal 1-0 og dermed tog den tredje sejr i træk. Karagounis stod for sejrsmålet midtvejs i første halvleg, mens Rene Henriksen spillede hele kampen i det græske midterforsvar. Andenpladsen i gruppe C ligner nu et opgør mellem Arsenal og Mallorca, der formentlig satte en stopper for Schalke 04's videre Champions League-færd med en 1-0 sejr på Arena auf Schalke. Etoo stod for øboernes mål midtvejs i anden halvleg. Ebbe Sand var ikke med på grund af sin skade. Første sejr til Liverpool UEFA Cup-vinderne fra Liverpool viste lidt af formatet, da holdet fik den første sejr i Champions League. Efter to uafgjorte kampe vandt englænderne fortjent 1-0 over Dynamo Kiev på Anfield Road på et mål af finske Jari Litmanen, der erstattede den skadede Michael Owen. Sejren var dog en kende smal i forhold til dominansen mod et tandløst ukrainsk mandskab. Liverpool avancerede til andenpladsen i gruppe B, hvor portugisiske Boavista overraskende beholder teten efter en ny sejr. Denne gang gik det udover Dortmund, der måtte forlade Portugal med et 1-2 nederlag. Roma og Real Madrid vandt I gruppe A kom både Roma og Real Madrid overraskende bagud 1-0 i hjemmekampene mod Lokomotive Moskva og Anderlecht, men italienerne vendte til 2-1 sejr, mens spanierne efter 0-1 ved pausen tog sig sammen. Albert Celades udlignede, hvorefter Raul med to mål hev stikket ud af belgierne, inden Santiago Solari slog 4-1 sejren fast. Lazio tabte igen I gruppe D tilføjede PSV Eindhoven Lazio det tredje nederlag i træk med en 1-0 gevinst hjemme på Philips Stadion, mens Nantes tabte med de samme cifre hjemme mod ellers udesvage Galatasaray. De tre hold har alle seks point
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























