For femte kamp i træk kunne AB forlade en kamp i fodboldens Superliga uden nederlag. For efter en underholdende og lige kamp søndag på Vejle Stadion delte akademikerne point med Vejle. Opgøret sluttede 1-1 efter Vejle-føring ved pausen. Alex Nørlund bragte hjemmeholdet foran før pausen, mens Christian Lundberg fortsatte sidste weekends målstrøm, da han stod for akademikernes udligning kort inde i anden halvleg. Kampen var intens og afvekslende fra første fløjt. Stadionuret havde end ikke taget sin første omgang, før Vejles klart bedste mand, Alex Nørlund, var få centimeter fra at bringe hjemmeholdet i front. Ellers var det AB, sad på de tyve første minutter. Specielt Michael Johansen drev flere gange gæk med Vejles forsvar. Desværre for Johansen og AB, måtte han udgå med en skade efter et kvarter. Det var derfor noget misvisende for kampens start, at det var hjemmeholdet, som i det ottende minut bragte sig foran. Et godt Vejle-gennembrud i højre side endte lidt tilfældigt hos Alex Nørlund. Og han udplacerede med et kontrolleret spark op i det ene målhjørne, gæsternes målmand Jan Hoffmann. Michael Johansens tidlige exit tog noget af det tryk, som AB havde lagt på Vejle-mandskabet. Som halvlegen skred frem, fik jyderne bedre styr på spillet. Alligevel var AB farligst. Både Abdul Sule og Christian Lundberg kunne med lidt held have sikret AB en fortjent udligning. Et voldsomt regnskyl indledte anden halvleg. Det passede åbenbart gæsterne bedst. Vejle-forsvaret havde mere end svært ved at finde fodfæstet i ABs hurtige kombinationsspil. Og allerede fire minutter efter pausen bragte Christian Lundberg balance i regnskabet, da han fra kanten af feltet knaldede kuglen, via en Vejlefod, ind bag en chanceløs Boye Habekost i Vejle-målet. Efter udligningen faldt underholdningsværdien. Ikke fordi de to hold stillede sig tilfredse med det ene point. Men den våde bane gjorde det svært for spillerne at holde første halvlegs høje tekniske niveau. Derfor var store dele af anden halvleg præget af fysisk fight, fremfor det gode offensive spil som var kendetegnende for de første 45 minutter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























