Politiken onsdag: »Åh nej. Det er mod England igen«. Sådan lægger den store tyske boulevardavis Bild op til aftenens stormøde i Champions League, hvor Dortmund hjemme på Westfalenstadion møder Liverpool, og dermed kan man vist roligt konstatere, at der er sket noget, siden Gary Lineker udtalte sine berømte ord om fodbold som et spil med 22 spillere, hvor Tyskland altid vinder til sidst. På det seneste har det nemlig været englænderne, der har vundet de to landes sammenstød på fodboldbanen, og ikke mindst den nationale tyske 1-5 ydmygelse i München for tre uger siden har givet ekstra dimensioner til aftenens møde. Specielt fordi alle fem engelske mål i den historiske VM-kamp blev scoret af Liverpool-spillere - heraf tre signeret øjeblikkets vel nok mest formstærke angriber på den internationale fodboldscene, Michael Owen, der til aftenens opgør må kunne mønstre så meget selvtillid, at bolden muligvis vil trille i mål helt af sig selv. Vi nævner i flæng: Det var på selvsamme stadion i Dortmund, at Michael Owen i maj var med til at vinde UEFA Cuppen for Liverpool mod Alaves. Angriberen scorede i weekendens lokalopgør mod Everton sit sæsonmål nummer ni for klubben, og sidst men ikke mindst vil hans direkte modstander i aften være en spiller ved navn Christian Wörns. De to mødtes sidst i landskampen for tre uger siden. Dengang blev Wörns pillet ud i pausenefter at være blevet løbet over ende, hvorefter de tyske medier skældte Dortmund-forsvareren så meget ud, at han nu har truet med at indstille landsholdskarrieren. Både Dortmund og Liverpool har inden aftenens kamp et point i gruppe B, hvor de for en uge siden spillede uafgjort mod henholdsvis Dynamo Kiev og Boavista. Allerede tidligt i går var danske Jon Dahl Tomasson blandt hovedpersonerne med både en scoring og et gult kort, da hollandske Feyenoord indledte sin Champions League-sæson med et enkelt point på udebane mod Spartak Moskva. Hollænderne var ellers allerede i første halvleg kommet foran på et langskud af Paul Bosveldt, og da øjeblikkets danske topscorer i Æresdivisionen 13 minutter efter pausen øgede til 2-0 lignede det en overraskende udesejr. Brasilianeren Luiz Pereira da Silva Robson reducerede imidlertid tre minutter senere for Spartak Moskva, mens Vladimir Bestchastnykh gjorde det til slutresultatet 2-2. Det var de to holds første point, eftersom ingen af holdene i gruppe H var i kamp i sidste uge på grund af terrorhandlingerne i USA.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























