En dopingsag, der har sendt chokbølger gennem den australske svømmeverden og måske mere til, er sluttet brat. Fredag valgte den offentlige anklager i Canberra, Ken Archer, nemlig at frafalde alle anklager mod den 51-årige svømmetræner Gennadi Touretski. Touretski står bag landsmanden Michael Klim, som har vundet fire gange VM-guld og tre gange OL-guld, og han har også hjulpet russeren Alexander Popov til hans fire olympiske guldmedaljer. Anklageren måtte fredag erkende, at han ikke længere havde tilstrækkeligt med beviser til at føre en sag mod Gennadi Touretski, som ellers var under mistanke for besiddelse af dopingstoffer. Doping i pengeskab En mistanke, han har haft på sig siden hans pengeskab blev stjålet fra hans hjem i april. Pengeskabet blev fundet af politiet, men det indeholdt ti tabletter med det anabole steroid Stanozolol. Gennadi Touretski har hele tiden bedyret sin uskyld. Anklagerens beslutning om at give op kom, efter at Touretskis hustru Inna Touretski tidligere på ugen fik rettens ord for, at hun ikke havde pligt til at vidne i sagen. Ifølge australsk lovgivning kan en ægtefælle fritages for at vidne, hvis der er udsigt til at det kan »skade parforholdet«. Det var nøjagtigt, hvad Inna Touretski mente, at det ville. Inna Touretski er selv tidligere topsvømmer fra Sovjetunionen, og hun blev trænet af Gennadi Touretski, inden parret giftede sig i 1991.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce